Viser opslag med etiketten Græskar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Græskar. Vis alle opslag

mandag den 19. oktober 2009

Søndags råhygge.

I morges efter den første kop kaffe var drukket gik jeg igang med at bage kager der skal bruges til min fødselsdag. Mandag aften kommer mine forældre til aftensmad så der må hellere komme en kage til kaffen.

Det skal være en græskar lampe kage. Det glæder jeg mig lidt til at prøve. Kagerne jeg bagte er med græskar og jeg skal hilse og sige de dufter fantastisk. Glæder mig meget til at smage på dem.
Græsker kager.

Kagen tæt på.

Opskrift på græskar kage.

Kl. 13 skulle vi op til en veninde der er mor til en af Petra's bedste veninder fra børnehaven. Hun var så imponeret over den kage jeg havde lavet til barnedåben at hun gerne ville prøve at være med til at bage en.

Så lørdag bagte hun en kage til lyse kagebunde. Hun har ikke bagt så meget så der var to små kriser - hun havde købt bagepulver med krydderier og så havde hun ingen bageform. Så det måtte jeg lige forbi med. Så krisen var hurtigt løst - de bor 5 min væk.

Opskrift på kage til lyse kagebunde.

Kagen var stor nok til at der kunne blive 6 kagebunde, så vi blev enige om at vi ville lave en kage vi skulle smage på om aftenen og så skulle hun have en kage som hun kunne give til sin mor. Hun har fortalt om det til moren og hun synes også det lød spændende.

Jeanette lavede en lilla kage med en stor rød blomst som hende datter var med til at lave.

Jeanettes kage.

Jeg lavede en kage som skulle forestille et æble, så kunne jeg også lige øve mig lidt i halvkugleformede kager. Det gik nu meget godt så jeg er helt klar på kagen til min fødselsdag.

Min æblekage.

Stilk og blad.

Kagerne var med hindbærmousse og mørk chokolade ganache. Og så selvfølgelig de lyse bunde som Jeanette havde bagt. Kagerne dækket med fondant fra Kagebutikken, og det er en helt fantastisk nem fondant at arbejde med og den dufter og smager meget bedre end så mange andre.
Opskrift på hindbærmousse.

Opskrift på Chokolade ganache.

Alt i alt var dette en rigtig hyggelig søndag - nu glæder jeg mig bare til i morgen hvor jeg skal se lidt familie og bare hygge mig.

søndag den 18. oktober 2009

Pumpkin Pie

Alle steder ser man disse store flotte Græskar som man kan bruge til de der Halloween lamper. Jeg synes de kan være rigtigt flotte selv om det primært er en amerikansk tradition. Der er to store grunde til at jeg ikke er gået igang med at skære sådan en halloween lampe selv.

1. Hvor i alverden skulle jeg stille sådan en kæmpe når nu vi bor i en lejlighed, synes ikke den skal sidde i vinduet og kigge ned på gaden - der er ballade nok på Nørrebro.

2. Jeg har en voldsom og mærkelig fobi for meget skarpe knive - og jeg ved at de ikke er til at skære i med mindre det er en skarp kniv.

Nu har jeg så købt en - ikke til at skære hoveder i men til at bruge i maden. Tankevirksomheden har været nogenlunde som følger: Scrapbooking udfordring har med Halloween at gøre, jeg laver et lille papirgræskar hoved til kortet, jeg kunne lave en græskarlampe formet kage til min fødselsdag, så kunne man jo lave nogle bunde hvor der også var græskar i, der bliver græskar til overs, jeg laver en Pumpkin Pie til Anders det er 13 år siden han sidst har fået det.

Altså slæber jeg sådan en kæmpe sag med hjem fra fakta i dag. Faktisk vejer de ikke ret meget - det kom meget bag på mig hvor lette de er.

Et styks stort græskar.

Der er temmelig meget kød i sådan et græskar selvom det er hult i midten. Men der er brugt et halvt græskar og der der til to store Pumpkin Pie's og til to store kager til fødselsdagen. Der dufter i hele hytten af tærte... uhmm...

Pumpkin Pie.

Tæt på.

Det er lidt svært at se på billedet, men overfladen på kagen bliver helt karamelagtig.

Et stykke kage.

Kagen smager rigtigt godt, men den skal være kold. Og så er det lækkert med flødeskum på. Synes faktisk det ligner hjemmelavet leverpostej på billedet, men sådan smager det bestemt ikke.

Jeg kan varmt anbefale denne opskrift til alle, det er så lækkert.

Opskrift på tærtebunden.

Opskrift på fyldet.

I opskriften skal der bruges Light brown sugar - det kan købes i Føtex ellers kan det byttes ud med Puddersukker eller almindeligt sukker - så bliver smagen bare lidt anderledes.