Aftenen igår blev fejret som det hører sig til. Vi havde gjort alt klar inden Dronningens nytårstale. Så mens vi lyttede til hende fik en lille portvin. Ungerne kom i noget af det meget fine tøj de fik i julegave.
Aksel i bukser og vest.
Rakel i hendes fine kjole.
Petra siger skål og godt nytår.
Forretten var min hjemmelavede lakseroulade. Og den smagte rigtigt godt - dejligt der er lidt tilbage til i dag. Det er cremecheese natural rørt med meget fint hakkede løg og groft hakkede rejer og så kaviar. Den blev serveret med en lille smule ristet brød.
Forretten.
Til hovedret skulle vi have fondue - der var cocktailpølser med og uden bacon, kalvekød, oksekød og svinemørbrad. Så var der en let salat til.
Noget af kødet.
Da vi havde spist måtte vi igang med de mange bordbomber der var blevet købt - de var jo fyldt med alt det der ikke er til at feje sammen igen og så en masse plastik l..t. Petra synes det var fantastisk at der var "legetøj" i bomberne.
Der var bl.a. et sæt hugtænder som hun hyggede sig voldsomt med mens vi ventede på at klokken skulle blive 24.
Petra's hugtænder.
Bordet efter bordbomberne. Og det er ingenting sammenlignet med gulvet!!!
Vi satte os ned og så 90 års fødselsdag - den er der jo ingen af os der lige har set før. Petra synes han var fjollet men mon ikke hun skal komme til at elske den som en fast del af nytårsaften som så mange andre af os.
Der var gjort klar med Champange og kransekage til kl. 24. Petra fik børnechampange. Og vi fik skålet og set klokken slå 24. Så blev der sunget. Og så ud og kigge på vores raketter.
Vores kamera har en fyrværkeri funktion som jeg opdagede for 2 uger siden så den måtte jo lige prøves.
En flot stor raket.
En lidt mindre raket.
Det lykkedes at fange raketterne med kameraet og det blev ikke et helt dårligt resultat.
Jeg har gået i de sidste par dage og tænkt over hvad jeg gerne ville have der skulle ske i 2010.
Jeg fik i 09 en god veninde og jeg virkelig håber på at lære bedre at kende.
Jeg glæder mig til Aksel og Rakel skal holde deres 1 års fødselsdag.
Jeg skal holde børnefødselsdag for Petra da hun gik glip af det i år fordi hun blev syg.
Jeg skal finde et godt praktiksted.
Jeg håber på at alt går godt når jeg i slutningen af 2010 skal skrive speciale (jeg bliver færdig i januar 2011)
Og så har jeg stadig en del at lære om mig selv og nogle meget dårlige vaner som jeg skal arbejde med.
Og så vil jeg prøve at komme et skridt tættere på min store drøm!
Ellers håber jeg 2010 bliver et rigtig dejligt år med en masse gode oplevelser. Har I nogle ønsker for 2010?
4 kommentarer:
Hvor er det fedt med sådan en funktion på kameraet! Gode billeder :-)
Jeg overvejede at prøve at tage billeder af fyrværkeriet i nat, men det fik jeg ikke gjort.
Håber I er kommet godt ind i det nye år!
Så søde børn du har :-) Aksel er da bare en charmetrold i det sæt!
Godt Nytår her fra!
Hej Piskeris.
Ja, jeg synes også den var lidt sjov - og lidt overrasket over det, vi har haft kameraet i 4 år.
Vi er kommet rigtigt godt ind i det nye år - og glæder os til det, det nu må bringe.
Knus Grith
Hej KageMor.
Mange tak skal du have. Han var nemlig rigtigt charmerende.
Og rigtigt godt nytår til dig også.
Knus Grith
Send en kommentar