fredag den 29. januar 2010

En tur til optikeren, eller...

Sikke en kage dag - jeg stod op kl. 6:00 og fik afleveret Petra en time senere og så hjem og igang.

Jeg havde samlet kagen igår så den var klar til smørcreme. Jeg lavede en chokolade smørcreme - den blev rigtig god. Kagen er til Bedstevennen som er optiker. Han havde spurgt efter en kage så jeg måtte jo lægge hovedet lidt i blød for at finde et godt udseende til kagen.

Jeg lavede den som den synstest tavle som man skal læse bogstaver fra når man er inde og få kigget sine øjne efter. Jeg fandt et billede på nettet så jeg kunne se hvordan den skulle se ud.
Synstest kagen.

Bogstaverne er tegnet i hånden med en fødevare tusch. Dette er kagen inden det sidste pynt kommer på.

Som pynt lavede jeg et par grønne briller og en lyseblå pudseklud - sådan en der altid er med når man får et par nye briller.
Kagen med pynt.

Kagen fra en anden vinkel.

Brillerne.

Pudsekluden.

Jeg skrev hans navn på kluden fordi den ellers bare så lidt kedelig ud. Pynten er lavet af gumpaste.

Kagen er af to lyse kagebunde og en chokoladekagebund, fyldet er jordbærmousse og hvid chokolade ganache. Smurt op med chokoladesmørcreme.

Kagen blev hentet kl 12 og efter den var hentet gik jeg igang med at samle en masse små bitte kager som jeg skal bruge i weekenden som smagsprøver til brudeparet. Det blev til 3 slags bunde, 4 forskellige ganache'er og 5 forskellige mousser. Nu står de samlet i køleskabet - så kommer der overtræk på når jeg kommer til Århus.

Kl: 17 kom Anders og Petra hjem - og Petra og jeg smuttede ud af døren igen med det samme. Min farfar, altså ungernes oldefar, er kommet på hospitalet og har det meget dårligt. Vi skulle lige ud og besøge ham igen i dag fordi Petra ville lave en tegning til ham og han ville rigtigt gerne se Petra.

Oldefar og Petra ude på hospitalet.

Det var en hyggelig times tid - farfar kunne ikke holde til så meget - men han var meget glad for at Petra var kommet på besøg. Så tager vi forbi med de to små på mandag. Farfar har fået tildelt en plejehjemsplads hvilket er en meget god idé fordi det er alt for hårdt for min farmor at skulle passe på farfar.

Hjemme igen lavede jeg det sidste på smagsprøverne færdig og så sidder jeg her og slapper lidt af - skal tidligt op og med toget i morgen - håber ikke der er for meget bøvl med sneen.

Hvad skal I bruge denne dejlige weekend på?

14 kommentarer:

Irene sagde ...

Hold da op for et tempo du har på....Og sikke en fantastisk flot optikker kage du der har fået lavet, det var en super god ide' med synstavlen, briller og klud, den må ha' gjort lykke i Næstved;-)
Ha' en dejlig weekend, og held og lykke med smagsprøverne og brudeparet.

Piskeriset sagde ...

Arh, endnu en supersej kage! Jeg er vild med pudsekludsdetaljen :-)

Vi skal bruge weekenden på at flytte enkelte kasser men ellers dække af, så vi kan få malet og gjort klar i huset til den store indflytning næste weekend :-)

Grith sagde ...

Hej Irene.

Ja, der er nok at se til i disse dage.

Min ven synes i hvert tilfælde at den så sjov ud og han glædede sig til at vise den til gæsterne.

Jeg sidder i Århus nu og i aften skal kagerne smages.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Piskeris.

Tak skal du have. Jeg synes også den pudseklud var lidt sjov.

Det lyder som en arbejdsweekend - men det er jo rart at I snart skal flytte ind i jeres hus.

Så kan vi jo også snart lave et kagekursus! ;o)

Knus Grith

KageMor sagde ...

Total i orden kage! Anderledes kan det vel ikke siges :-)

Grith sagde ...

Hej KageMor.

1000 tak skal du have :o)

Knus Grith

Anonym sagde ...

Hej Grith. Jeg måtte jo også en tur forbi din blog. Og hold da op. Du er godt nok kreativ. Det er nogle utrolige flotte ting du laver.. Dine kager kan kun bringe glæde og smil. Knus

Grith sagde ...

Hej Solstråle.

1000 tak skal du have - jeg elsker jo at lave alle de kreative ting.

Knus Grith

Signe sagde ...

Kære Grith
Superflot kage og flot tilbehør (klud, briller).
Og Petra er en fin lille pige.
Signe

Tina kristine sagde ...

Hold da helt op en kage... jeg får helt lyst til at se, hvordan en kage til mig i min stilling ville se ud.. ha ha
Du er bare så sej til de kager..

Grith sagde ...

Hej Signe.

Tak skal du have - jeg har lige set på din blog at du har sendt en blog leg videre til mig.

Det har været en hård uge - så jeg vil kigge på den i aften.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Tina.

1000 tak skal du have - nu bliver jeg helt nysgerrig - hvad er det du laver?

Knus Grith

Optiker-Christian sagde ...

Så lykkedes det at finde ud af hvordan man lægger en kommentar;)

Jeg må sige at optikerkagen vakte lykke i en forsamling af optikere, og så smagte den jo samtidig helt helt fantastisk!

De indbudte gæster spiste og spiste til de var ved og revne og ville næsten ikke tro på at du ikke var 'faglært' konditor :)

Grith sagde ...

Hej Gamle.

Det har da taget dig noget tid at finde ud af hvordan man gjorde.

Men jeg er meget glad for at den vagte glæde - og at den smagte godt.

Knus Grith