Og det gik ikke lige som jeg ville!

Nej hvor havde jeg bare glædet mig meget til i dag. I en hel uge har jeg bare glædet mig til i dag.

Jeg skulle ned til et arkitekt firma og snakke med dem om at låne noget materiale at skrive speciale om. Det lyder som en rigtig god tegnestue og en meget venlig og hjælpsom tegnestuechef.

Da Anders skulle på kursus i dag tilbød min mor at hun ville køre mig derned da det ville være en 3 timers tur med det offentlige da de ligger et dumt sted.

Så mor kom i morges og vi fik pakket bilen og unger og mig og alt muligt andet vi skulle have med for det var kun Aksel der kunne komme i vuggestue, da Rakel har øjenbetændelse. Så hun skulle med og det kræver jo en del ting.

Da alt er pakket vil min mor starte bilen og der sker bare ingenting, intet overhovet. Den ikke en gang så meget som brummer. Der er strøm nok på for man kan sagtens tænde radioen og alle mulige andre ting i bilen. Så vi troede at det ville være startmotoren.
Død bil - dog ikke vores - så sur blev jeg ikke!

Nej hvor var jeg øv, og ked af det. Og følte lidt jeg spilte folks tid. Både ham jeg havde en aftale med og min mors tid og for den sags skyld også min egen. Jeg prøvede at ringe til lidt forskellige mennesker, men der var ingen der lige kunne hjælpe mig.

Så alle ungerne og alle tingene ud af bilen igen og så op til stationen for at tage et tog op og aflever Aksel, men på stationen virker elevatoren selvfølgelig ikke. Garanteret fordi nogle små dumme unger der intet fornuftigt har at lave altid står og sparker til elevatordørene.

Men vi fik afleveret Aksel og kom hjem til min mor med Rakel og så sad mor og jeg og snakkede hele formiddagen væk. Jeg fik ringet til ham jeg havde en aftale med og han forstod og vi fik lavet en ny aftale til mandag.

Så der har bilen sgu at virke, ellers kommer den om på siden og ligge.