I fredags kørte jeg til Amager med en bryllupskage - jeg skulle samle og pynte den derinde da jeg ikke lige havde mod på at køre den lange tur med en stakket kage.
Bruden har et eller andet med frøer og ville derfor gerne have noget med frøer på kagen - så jeg lagde hovedet lidt i blød for at finde ud af hvordan man kunne få en flot kage med frøer på. Som også kunne gå til en bryllupskage.
Brudeparret valgte at kagen skulle være hvid, hvilket også passer godt til en bryllupskage, så jeg måtte finde på resten. De valgte at kagen skulle have lyse kagebunde og fyld af jordbærmousse og hvid chokolade ganache med lime.
Jeg fik ideen at åkander nok ville passe bedst til en kage med frøer på - roser ville se forkert ud, eller få frøerne til at se forkerte ud.
Åkander der hænger til tørre.
Åkanderne lavede jeg i hvid, lyserød og lyseblå.
Jeg gik også i gang med frøerne, og det var lidt spændende da jeg aldrig har lavet frøer før eller havde den helt endelig idé til hvordan de skulle se ud.
De fik meget personlighed fordi det hele kom lidt hen af vejen.
Frø gommen under produktion.
De endelige frøer er i to forskellige farver - bruden har en lille blomst i hånden og har slør og krone på - gommen har en lille ring i hånden.
Frø gommen.
Frø bruden.
Den enelige kage blev stakket og jeg havde lavet åkande blade i fondant til at skjule samlingen mellem de to kager og til at skjule samlingen mellem kagen og fadet. Det blev et ganske fornuftigt resultat.
Kagen.
Toppen af kagen med frøerne på.
Baggrunden er ikke den pæneste da jeg tog billederne i køkkenet der hvor kagen skulle opbevares.
Samlingen mellem de to kager.
En åkande med blad tæt på.
Mens jeg lavede sukkerblomster kom Rakel ud og spurgte om jeg plukkede blomster - hvortil jeg sagde: nej det er nogen mor kan lave i sukker - Rakel brød ud i et lille hvin og sagde: Hvor er det smart, mor!
Skøn lille to-årig pige hun er!
Min lille Rakel der er begejstret for sukkerblomster.
Jeg var nu mest stolt over de frøer - de blev så søde sammen på kagen.
Frø parret
Frø parret oppefra - de er malet på ryggen og lår for at give dem lidt mere liv.
I morges tog Anders, Aksel med ind til min mor, da hun havde besluttet at tage ungerne en af gangen over et par dage så de kunne få noget rigtigt hyggetid. Nu var det så Aksel der skulle afsted og han har været i Zoo og kigge på geder.
Aksel med gederne.
Men han er jo en dreng med hang til biler, så da han så at der var en ubevogtet arbejdsbil smuttede han op i den.
Aksel stjæler biler - kigger man godt efter kan man se at nøglerne stadig sidder i tændingen.
Og det var da heller ikke dyr han fik logget ud af mormor i butikken - næ 8 små biler i et rør.
Aksel med sine biler.
For et par uger siden - inden jeg gik på ferie - deltog tegnestuen i et konkurrenceprojekt på en tilbygning på en skole - jeg tegnede det op i Revit og lavede nogle billeder - nu hvor konkurrencen er slut må jeg gerne vise billederne.
Skolen set udefra.
Et klasselokale.
Fællessal.
Et andet klasselokale.
Trapperum med hygge område.
Desværre vandt vi ikke konkurrencen - det havde ellers været så fedt at skulle opleve at der bliver bygget noget man har været med til at tegne. Og så synes jeg at det blev en ret flot skole - så det bliver næste gang at vi vinder et projekt.
Nu skal jeg i gang med lidt af de praktiske ting - og så i seng - klokken er mange når uret ringer kl 5!
6 kommentarer:
Hvor er den bryllupskage blevet fin, de frøer er godt nok søde og åkanderne ser også rigtig søde ud, en rigtig flot kage...
Mon ikke Rakel bliver sukker "nørd", lige som sin mor, når hun bliver lidt ældre ;-)
Irene
Hej super flot kage, tænk du aldrig har lavet frøer før, de blev da vild gode, man skulle da tro du havde lavet hundrevis af dem. klem
Hold da SÅÅÅ lige op hvor er den kage bare TOTAL FED !
Den er bare så gennemført fin !
Og synes også det er en fed skole, pøj pøj med næste gang !
Hyggehygge
Marianne
Sikke en flot kage! De frøer er simpelthen så nuttede :o) Dem kan jeg godt forstå at du er tilfreds med...
Sikke en skam med skolen, det ser ellers godt ud!
knus
Camilla
Meget flot kage, hvor er du god til at modellere.
Hej Grith, hvor er bryllupskagen bare flot! Jeg er så imponeret over alle jer, der kan trylle sådan noget frem - der slår min tålmodighed ikke til :-)
Håber vi ses i Tivoli! Klem
Send en kommentar