I morges fik jeg jo gaver af Anders og ungerne. Jeg fik en rullepind af ungerne og et kursus i sukkerblomster af Anders. Det har jeg glædet mig til hele dagen og det var en dejlig gave og jeg hyggede mig meget med alle de søde piger der var til kurset.
Jeg fik lidt penge med at snolle kageting for, så jeg fik købt en plade til at lægge kagerne på, noget gumpaste så jeg kan lave flere blomster, en hjerteform som jeg bruger når jeg laver Kalla liljer, nogle tuscher til at tegne på fondant og gumpaste og så fik jeg købt lidt forskellige tyller, så jeg kan lave flere former end den lille stjerne jeg har.
Gaverne/indkøbet.
Tyllerne jeg fik købt.
På kurset blev der undervist i roser og liljer. Jeg har jo lært mig selv at lave roser ved at kigge på YouTube. Og det synes jeg selv jeg er blevet rigtigt god til, jeg havde derfor lidt svært ved den måde som hun underviste i. Så blev ikke helt tilfreds med det store rose.
Rosenknop med blade.
Rose.
Den type lilje som hun underviste i har jeg aldrig prøvet at lave før, jeg synes den blev rigtig fin ved første forsøg. Nu skal jeg bare have købt nogle blomster udstikkere i Kagebutikken så jeg kan øve mig i nogle flere blomster.
Lilje.
Jeg malede lidt lyserød på midten af bladene, synes der mangler lidt sorte pletter, men jeg må google liljer og så se hvordan de ser ud i farverne så jeg kan gøre det efter.
Vi fik lidt småting med hjem så vi kan arbejde videre med liljer og roser. Nu må vi se hvornår der bliver tid til det - måske i weekenden.
Blade til roser og støvdragere til liljer.
Jeg fik med posten en gave fra mine svigerforældre, de havde købt en lækker jakke til mig. Desværre sidder den ikke så godt, så jeg skal jo også lige nå ned i butikken og prøve den i en mindre størrelse for at se om den sidder lidt bedre.
Men alt i alt er jeg blevet vældigt begavet i dag og jeg har haft en helt utrolig god dag og aften. Så nu glæder jeg mig endnu engang til i morgen hvor der kommer gæster - nu tror jeg ikke planerne bliver flyttet igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar