mandag den 12. oktober 2009

Lokkekager... mon det virker?

Jeg ville ud på fredag og hygge med med dem fra min gamle klasse. Hver halve år er der en fest hvor alle plejer at komme. Og jeg tænkte at jeg kunne lave nogle lækre kager til Anders så han ville tage sig af alle 3 unger alene en aften.

Det plejer nu heller ikke være noget problem at få ham til sådanne ting - med lidt lokkemiddel er jo aldrig af vejen.

Men men men, jeg havde skrevet datoen forkert ned - det er ikke på fredag det var i fredags!!! Øv øv øv.

Men nu havde jeg jo købt ind til kagerne så kunne jeg jo lige så godt glæde Anders med dem - det er lige ved jeg tror det er hans favorit småkage - Chocolate Chip Cookies. Det er en dejlig nem opskrift men de smager fantastisk. Og dejen kan bruges i is ligesom Ben&Jerry's til dem der kender den is. Så skal man bare huske at bruge pasteuriserede æg.


Opskrift på chocolate Chip Cookies.

Vi kan bedst lide dem herhjemme når de ikke har bagt så længe at de bliver helt hårde. De skal gerne være lidt bløde inde i midten.


Aftenkaffe hygge med småkager - der ikke er så små igen.

Vi er jo "alene" hjemme i disse dage, sådan føles det i hvert tilfælde når bare den store er lånt ud til nogle bedsteforældre. Så vi kunne bare sidde og hyggesnakke inden Anders skulle over til en kammerat der havde brug for noget hjælp med noget computer ting.


Store småkager.

Kagerne bliver bedst hvis de er lidt tykkere på midten og de får en rigtig flot gylden farve når de bliver bagt.


Småkagerne tæt på.


Småkagerne indeni.

Chokolade stykkerne i kagerne skal være så store at de ikke flyder ud i dejen når kagerne er i ovnen, på den måde kan man få smeltede chokolade stykker når man spiser kagerne mens de stadig er lidt lune. Uhmm - det er bare så lækkert.

Ingen kommentarer: