I fredags fik jeg brugt min fødselsdagspenge på udstikkere til sukkerblomster, så igår gik meget af dagen på at sidde og nørde og hygge mig med at lave en masse nye blomster. Jeg har hidtil kun kunne lave roser og Kalla liljer.
Nu har jeg mulighed for at lave en masse andre blomster også.
Det sværeste var at lave en Orkide. Den blev ikke helt god, der er nogle ting jeg vil gøre anderledes næste gang.
Orkide.
Roser.
Dem har jeg prøvet at lave før men denne gang synes jeg de er blevet endnu bedre. Der mangler stadig at komme de sidste blade på - synes det skal være nogle kæmpe roser. Og så mangler de at få det grønne blad der skal sidde nedenunder.
Orkideen mangler at få et blad på.
Tulipaner.
Indeni tulipanen.
Jeg har aldrig prøvet at lave tulipaner før og synes de er blevet rigtigt fine.
Lilje konvaller.
Efeu.
Både lilje konvallerne og efeu'en er sat sammen med blomster tape efter de er tørret. Lilje konvallerne mangler stadig at blive dustet med lidt grøn farve.
Det er vildt afslappende at sidde og lave sukkerblomster - ren terapi næsten. Jeg var helt afslappet da jeg gik i seng. Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg kan komme til at sidde og hygge med det.
I dag står den så på noget helt andet - oprydning og rengøring, det er ikke så afslappende, men det er så dejligt når det er overstået. Anders er allerede igang med at vaske tøj - det er jo uhyggeligt så meget snavsetøj en familie på 5 kan producere.
Kan I alle have en rigtig god søndag.
6 kommentarer:
Jeg synes det er nogle rigtig fine resultater, de vil pynte rigtig meget på en kage..
Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at sidde og pille med sån noget:)
Hej Miss.
Jeg har faktisk ingen kageplaner i øjeblikket hvor de kan bruges. Det var mest for hyggens skyld og for at lege med de nye ting jeg har fået købt.
Jeg elsker at sidde og pille i sådanne ting - det samme med perler eller syning. Jeg slapper sådan af ved det.
Knus Grith
Nøøøj! Jeg synes godt nok, det ser flot ud! Meget imponerende :-)
Tak Piskeris.
Det er jeg glad for. Synes jo det er hyggeligt at sidde at lave og selv om jeg ikke har en kage de skal på. Min farmor vil gerne have nogen til at stå, så det kan de nok bruges til.
Knus Grith
Hej Grith...Sikke fine blomster du der har lavet, du har helt ret, man slapper helt af når man sidder og nørkler med sukker :-)
Jeg er specielt vild med dine grønne blade, de er virkelig flotte :-)
Tak Irene.
De blade synes jeg også er helt søde... Og så blev de så kønne da de blev sat sammen.
Knus Grith
Send en kommentar