tirsdag den 10. maj 2011

Så træt og så ked.

Jeg har ikke lige været så aktiv her på bloggen den sidste uge - tingene er ikke nemme i øjeblikket.

Vores bil døde og så var jeg ude og købe en ny brugtbil, og det virker ikke ordenligt og det har gjort mig temmelig ked af det, for vi brugte vores sparepenge på den. Og dem har vi ikke mange af da jeg stadig er på jagt efter et job.

Mange mennesker er påvirket af denne finanskrise og når man er nyuddannet er det svært at komme i top af bunken af ansøgninger. Får afslag på afslag på grund af manglende erfaring!

Men uden noget job så får man jo ingen erfaring. Det tager meget hårdt på mig at sidde alene hjemme hele dagen og skrive ansøgninger og så ikke få en eneste samtale. Jeg er ikke typen der kan holde ud ikke at have travlt.

Idag skulle jeg så have været over og aflevere bilen til den forhandler jeg har købt den af så han kunne lave den - alt var pakket sammen og så vil lortet ikke starte! Jeg kunne have tudet lige på stedet.

Skulle lige have luft! Og så skal jeg til at finde ud af hvordan jeg kommer rundt i byen efter ungerne uden bil og med meget ringe offentlig transport.

Håber I alle sammen har det meget bedre end jeg.

søndag den 1. maj 2011

London Give Away udtrækning

Weekenden er brugt med min mor og min moster med filte hygge og sludder sladder. Det har været en dejlig weekend.

Jeg vil dog lige trække vinderen af min Give Away som jeg har lovet. Jeg har bruge Random.org til at finde vindere da der blev 121 lodder og jeg ikke gad skrive dem i hånden.

Vindere blev nummer 66 og det er et lod der tilhører Stine med denne fine blog.

Tillykke og jeg håber du bliver glad for tingene, hvis du lige sender mig din adresse på g.b.clausen@gmail.com så sender jeg dig en pakke.

Og tak til alle jer andre for at I gad at deltage.