fredag den 29. januar 2010

En tur til optikeren, eller...

Sikke en kage dag - jeg stod op kl. 6:00 og fik afleveret Petra en time senere og så hjem og igang.

Jeg havde samlet kagen igår så den var klar til smørcreme. Jeg lavede en chokolade smørcreme - den blev rigtig god. Kagen er til Bedstevennen som er optiker. Han havde spurgt efter en kage så jeg måtte jo lægge hovedet lidt i blød for at finde et godt udseende til kagen.

Jeg lavede den som den synstest tavle som man skal læse bogstaver fra når man er inde og få kigget sine øjne efter. Jeg fandt et billede på nettet så jeg kunne se hvordan den skulle se ud.
Synstest kagen.

Bogstaverne er tegnet i hånden med en fødevare tusch. Dette er kagen inden det sidste pynt kommer på.

Som pynt lavede jeg et par grønne briller og en lyseblå pudseklud - sådan en der altid er med når man får et par nye briller.
Kagen med pynt.

Kagen fra en anden vinkel.

Brillerne.

Pudsekluden.

Jeg skrev hans navn på kluden fordi den ellers bare så lidt kedelig ud. Pynten er lavet af gumpaste.

Kagen er af to lyse kagebunde og en chokoladekagebund, fyldet er jordbærmousse og hvid chokolade ganache. Smurt op med chokoladesmørcreme.

Kagen blev hentet kl 12 og efter den var hentet gik jeg igang med at samle en masse små bitte kager som jeg skal bruge i weekenden som smagsprøver til brudeparet. Det blev til 3 slags bunde, 4 forskellige ganache'er og 5 forskellige mousser. Nu står de samlet i køleskabet - så kommer der overtræk på når jeg kommer til Århus.

Kl: 17 kom Anders og Petra hjem - og Petra og jeg smuttede ud af døren igen med det samme. Min farfar, altså ungernes oldefar, er kommet på hospitalet og har det meget dårligt. Vi skulle lige ud og besøge ham igen i dag fordi Petra ville lave en tegning til ham og han ville rigtigt gerne se Petra.

Oldefar og Petra ude på hospitalet.

Det var en hyggelig times tid - farfar kunne ikke holde til så meget - men han var meget glad for at Petra var kommet på besøg. Så tager vi forbi med de to små på mandag. Farfar har fået tildelt en plejehjemsplads hvilket er en meget god idé fordi det er alt for hårdt for min farmor at skulle passe på farfar.

Hjemme igen lavede jeg det sidste på smagsprøverne færdig og så sidder jeg her og slapper lidt af - skal tidligt op og med toget i morgen - håber ikke der er for meget bøvl med sneen.

Hvad skal I bruge denne dejlige weekend på?

onsdag den 27. januar 2010

I'm so excited...

And I just can't hide it.

Vi har været nede og kigge hus og snakke med banken - vi må gerne købe!

Det er så vildt - den fedeste følelse i denne verden (lige efter at blive mor)

Vi havde jo egentligt kigget på noget i Korsør - men det var lige lidt for langt væk - så vi kiggede på noget tættere på og fandt et sødt, spændende, hyggeligt hus med en masse plads.

Og vi var der nede i formiddag og forelskede os i det - nu skal det hele bare falde på plads! Og vi skal ned og kigge på huset et par gange til inden vi tager den endelige beslutning!

Jeg har nærmest danset rundt i lejligheden hele eftermiddagen!

Jeg var bare nød til få det skrevet! Kender I det at være så glad at man bliver ved med at tænke - hvem skal jeg dog fortælle det til?

tirsdag den 26. januar 2010

Puha... der er mange ting i disse dage!

Der har været så mange ting at se til i de sidste par uger - så det er ikke meget tid der har været til at blogge om livet i København. Jeg fik to pakker med posten - en pakke fra England med de ting jeg havde bestilt - og en pakke med cake dummies.

Cake dummies har jeg ikke prøvet at lave før - men jeg vil lavet lidt at have med til brudeparet i weekenden. Så de kan få en fornemmelse af hvad de kan få. Det er faktisk nogle ret flot skåret dummies og de var billige - hvilket jo altid er rart.
Indholdet af pakken fra England.

Jeg havde købt et Celboard - to Carnations udstikkere i forskellige størrelser - noget hvid tråd - noget blomstertape og en lille skærer med hjul.

Jeg har i de sidste dage lavet lidt sukkerblomster til at tage med til brudeparet så de kan se hvad der er af muligheder i blomster. Jeg ved jo ikke helt endnu hvad de gerne vil have. Og jeg vil jo gerne give dem de bedste muligheder for at få en kage lige efter deres drømme.

Jeg har været i gang med roser i tre forskellige farver og Carnations (tror de hedder nellikker på dansk) og nogle Liljekonvaller.
Rosenknop - mangler de grønne blade
.
Mellemstor rose.

Stor rose.

Mit første forsøg på Carnations.
Her hænger første del til tørre.

Her er en færdig Carnation.

Jeg elsker at sidde og sukkernørde - det er så ufatteligt afslappende. Jeg skal en tur ind til specialkøbmanden i denne uge og hente lidt flere ting jeg ikke kommer udenom til brylluppet. Der har bare ikke været meget tid i de forgangende uger til at nå noget - Rakel og Aksel har været syge og hjemme fra vuggestuen og med to små i stuen er det ikke nemt at nå noget.

Så jeg har virkeligt fået indhentet lidt af de i går.

Jeg nåede også at komme igang med et par roser i en dyb rød farve - dem glæder jeg mig virkelig til at få færdig.
Start på de røde roser.

Udover alt sukkerpynten så skal jeg også lave smagsprøver til jeg tager til Århus på lørdag. Og Bedstevennen spurgte om jeg ville lave en kage til ham til en fest han skulle holde for nogle af dem han har læst sammen med. Han er optikker så det skal være noget med det tema.

Og jeg elsker jo en god udfordring så jeg sagde jo selvfølgelig ja. Så de næste dage står på den helt store kage bagning. Jeg skal bage bunde onsdag så de kan ligge på køl i to dage - det gør dem altså meget bedre. Torsdag skal de samles og fredag pyntes så nogle kan komme med til århus og optikkerkagen aflevet i Næstved.

Lige nu sidder jeg hos en veninde og lytter efter hendes lille dreng da hun lige var nødt til at smutte i 20 min. Men der er da stadig ro i værelset så nu vil jeg tage en lille pause og drikke en kop kaffe.

Kan I alle have en rigtig god dag.

onsdag den 20. januar 2010

En blomst, til en blomst, fra....

Jeg er så småt igang med at lave lidt forskellige blomster jeg skal have med til Århus og vise til brudeparet. De skal jo have noget at vælge imellem.

Jeg har forsøgt at lave en Lilje (Stargazer lily) Jeg ved ikke om den hedder andet en lilje på dansk. Jeg må prøve at finde en vejledning i at lave disse blomster - den blev ok men der må næsten være en nemmere måde.
Lilje.

Lilje.

Lilje.

Lilje tæt på.

I dag har vi spist i børnehaven til familieprojek - det var meget hyggeligt og vi ved allerede hvornår det skal være igen - for det bestemte jeg - så har jeg mulighed for at prøve noget udseende og smag af på nogle andre end bryllupskagen.

Jeg venter post fra england med nogle forskellige ting og en pakke med cake dummies så jeg kan lave noget forskelligt at presentere for brudeparet. Det skal jo ikke være mig der skal bestemme hvordan kagen skal se ud - men jeg har da en masse forslag til ting der kunne være flotte.

mandag den 18. januar 2010

Hvor dejligt...

Jeg fik en Award.
Min award.

Der følger tre opgaver med Award'en - Jeg skal linke til afsenderen, jeg skal fortælle 7 tilfældige ting om mig selv og jeg skal have den fine Award på bloggen.

Den er putte på bloggen.

Jeg fik den af Irene - hendes blog er en af dem jeg er inde på mindst én gang om dagen. En dejlig sød blog med en masse fine ting.

Og så til de 7 tilfældige ting om mig.

  1. Jeg kan ikke komme igennem min dag uden kaffe. Kan få hovedpine hvis jeg ikke får kaffen.
  2. Jeg snakker i søvne.
  3. Min dårlige samvittighed nr. 1 er lakrids.
  4. Jeg ELSKER høje hælede sko - men tager dem sjældent på - da jeg så bliver lige så høj som Anders og det genere mig.
  5. Jeg ved ikke noget værre end fødder inklusiv mine egne. Ved ikke hvad der er med dem men de tiltaler mig ikke.
  6. Min yndlings musik er Erik Clapton, Bee Gees, Simon & Garfunkel og lignede kunstenere.
  7. Jeg fortrækker at komme på storbysferier - London og Prag er mine yndlingsbyer.

Jeg sender Awarden videre til Signe, KageMor og Tina Kristine da det alle er Blogs jeg hygger mig med at læse.

Så tæt på - og alligevel så langt fra.

Vi har fundet drømmehuset - vi har ikke rigtigt kigget efter et hus seriøst - da jeg jo stadig har et år tilbage af min uddannelse. Men vi kiggede fordi det er sjovt at drømme - og der var huset så. Det helt perfekte hus til vores lille familie.

Vi kan sidde i det hus rigtigt godt - når jeg er færdig - selv på dagpenge. Det kan vi også nu med mig på SU men alt for hårdt til at det er sjovt. Det er så tæt på at det kan lade sig gøre - hvis jeg kunne dobbeltklippe SU kunne vi - men det har de afskaffet.

ØV ØV ØV - hvor er det altså hårdt at se det hus - perfekt - og så forsvinder det måske mellem hænderne på os - for vi kan jo ikke regne med at det er til salg om et år.

Hvem der bare lige kunne finde et lille studiejob hvor man kunne arbejde hjemmefra om aftenen. Så kunne vi købe det - men tror ikke det lige er til at finde sådan et job.

Det gør næsten ondt at tænke på.

Så vi håber det stadig er tilsalg om et år eller at vi vinder bare en lille præmie i lotto.

fredag den 15. januar 2010

Sikke en fest.

Så kom jeg til mig selv igen.

Onsdag aften var jeg ude med en veninde som også har tvillinger på ca. 8 måneder. Vi havde afsat alle vores unger til vores mænd - og så skulle vi ud og spise og hygge.

Meningen var at vi skulle ud og spise og bowle, og så have et par øl i mens. Vi fik noget thai mad af en slags og var ude og bowle og nej hvor var det sjovt - vi fik snakket en masse og kun en lille smule om mænd og børn.

Da vi var færdige med at bowle kom vi til at snakke om hvad vi godt kunne lide når vi er i byen - og vi hygger os begge med at skabe os på karaoke barer. Så en pludselig indskydelse en onsdag aften kl 21:30, at det gør vi da lige i en times tid til en enkelt øl eller sådan.

Det endte med temmelig mange sange og temmelig mange timer - den var efter 3:00 da jeg kom i seng og med temmelig mange fadøl.

Så jeg var meget glad for at de små er kommet i institution - puha - så kunne jeg da sove. Jeg har aldrig haft tømmermænd og det havde jeg heller ikke denne gang men jeg er noget mere slidt end jeg blev da jeg var 20.

Men det var fantastisk at komme ud og hygge bare tøsehygge. Også selv om det ikke lige var planen at onsdag aften skulle ende torsdag morgen.

Har I nogensinde lavet det nummer? Bare sådan ud af det blå.

tirsdag den 12. januar 2010

Sikke en ære!

Jeg er blevet spurgt om jeg vil lave en bryllupskage - og det vil jeg meget gerne - så jeg er gået i tænke boks for hvad jeg nu skal sørge for der skal med.

Men hold da op en ære det er at blive spurgt om sådan en stor ting. Jeg tager over til dem sidst i denne måned med en masse smagsprøver - synes jo de skal have lov at vælge lige den smag de kan lide.

Det sjove er at de skal giftes på min og Anders bryllupsdag! Jeg har fundet alle mine ting til sukkerblomster frem - vil lave lidt forskelligt som jeg så kan vise dem når vi skal snakke om udseendet af kagen.

Jeg vil jo gerne at de bliver glade for den og at den bliver helt som de har drømt om.

Så de næste mange uger kommer den til at stå på blomsterproduktion lige så snart unger og mand er kommet ud af døren. Jeg glæder mig - det er temmeligt stort.

mandag den 11. januar 2010

En uge i en slags ro...

En uge er gået - der har været nogenlunde ro i mit hoved. Så jeg kommer ovenpå igen - det er helt sikkert nu. Det kræver bare tid fra nu af.

Det har været en uge med mange ting der skulle laves og nås.

Jeg fik lavet flødekarameller - de smager bare så godt og minder meget om de der stænger der er pakket ind i blå papir - aner faktisk ikke hvad de hedder.

De ser ikke så pæne ud - jeg vender dem i flormelis for at undgå de klister sammen til en stor karamel i bunden af glasset.
Karameller.

Opskrift på karameller.

I denne uge er tvillingerne startet i vuggestue så mine dagtimer er gået med at sidde oppe i vuggestuens personalerum og drikke kaffe og læse en masse sladderblade - jeg er nu helt up to date i hvad der sker med Brad Pitt, Angelina Jolie og Jennifer Aniston. Sikke meget papir der kan gå på at skrive om de tre mennesker.

Men tror heller ikke jeg kunne have levet en dag til uden at vide præcist hvad de mennesker laver - det betyder jo alt. Det er jo livsvigtige informationer der stå i de blade.

Lørdag fik jeg rigtigt slappet af - jeg var til nørdedag med kagepigerne. Vi var ca. 9 tøser der mødtes hos Ulla hvor vi sad og hyggede med lidt mad og kaffe og søde sager mens der blev lavet sukker.

Emnet var sko - så der var nogle stykker der havde taget deres sko udstikkere til sko med - jeg fik lavet en babysko - den kunne bruges som topfigur på en dåbskage eller fødselsdagskage til et lille barn.
Skoen.

Skoen - fra en lidt anden vinkel.

Skoen igen.

Jeg fik også startet på at lave en sukkerblomst - det skal blive en stargazer lily. De er så utrolig flotte - jeg har set i en bog hvordan man gør - men jeg synes godt de kunne blive endnu flottere, så jeg forsøger nu på min egen måde.
Bladene.

Bladene.

Lørdag aften bagte jeg kagebunde til en kage til ham jeg har undervist igennem de sidste par år. Han blev færdig den 4. med uddannelsen og det skulle fejres søndag. Han ville gerne have en kage med noget marcipan i - så det blev med mazarinkagebunde.
Opskrift på mazarinkage.

Han havde ikke rigtigt nogen ønsker til udseenet af kagen så jeg fik den idé at lave det som to boger der ligger ovenpå hinanden. På forsiden havde jeg skrevet Bygningskonstruktør, hans navn og den dato han blev færdig. På ryggen af den ene bog har jeg skrevet hans professionsretning og på ryggen af den nederste bog navnet på det program vi bruger og det jeg har undervist ham i.
Kagen oppefra.

Ryggen af kagen.

Ryggen igen.

Bogen fra en anden vinkel.

Kagen er med to bunde af mazarinkage og en bund i midten af sukkerbrødsbunde. Der er et lag hvid chokolade ganache og lag jordbær mousse.

Kagen er smurt op med IMBC - hvilket lykkedes meget bedre denne gang - og jeg tror det er Kenwood maskinen - den giver ikke op for tidligt med at piske. Så det blev rigtigt godt og det er meget nemt at arbejde med.

I dag har jeg været ude på skolen da en af mine meget gode venner og ham jeg ar været i gruppe med de fleste af semestrene blev færdig - han sluttede med 12 så det kunne jo ikke være bedre.

Det skal fejres den 22. med en fest på skolen - det bliver sjovt at skulle ud med dem allesammen en sidste gang. Nu er der jo kun mig tilbage på skolen. Og jeg bliver færdig om et år.

mandag den 4. januar 2010

Så forvirret...

Dagen har været bedre - en form for bedre. Jeg har brugt mange timer på at tænke en masse ting og hvad nu hvis igennem. Jeg føler ikke jeg er blevet klogere, men har det bedre. Og alligevel så forvirret.

Idag startede Aksel og Rakel i vuggestue, så vi var alle tidligt oppe og Anders var med i vuggestuen her den første dag - vi var der kun i en times tid. Ungerne skulle jo bare lige se stedet.

Så tog vi hjem og slappede af - eller de to små gjorde, jeg prøvede. Til aften var vi så ude og købe de ting de nu skal bruge til vuggestuen. Det koster nu en del når der skal dobbelt op af alt man behøver - sutsko, flyverdragter, vanter, huer, halsedisser, støvler.

Men nu er de klar - i vuggestuen sover børnene udenfor så der skal jo være noget overtøj der kan ligge dernede.

Nu er alle mine mange børn i deres seng og jeg skal slappe af - i krop og hoved - det trænger jeg virkelig til. Jeg skal være klar til en masse i den sidste del af ugen. Sukkernørdedag lørdag og jeg skal have en kage klar til søndag.

Ham jeg har undervist igennem de sidste 2½ år blev færdig som bygningskonstruktør i dag, så han skal have en kage til på søndag når han får lidt gæster for at fejre det.

søndag den 3. januar 2010

Jeg ville eje millioner....

Hvis tårer var guld....
Hård dag!

lørdag den 2. januar 2010

3. gang er lykkens gang - eller?

Dagen har stået i hovedrengøringens tegn. Der er blevet sorteret børnetøj - noget ned fra loftet til dem alle tre - og noget på loftet som er til de to små når de bliver lidt større og to sorte sække fyldt med babytøj der skal gives væk til familie der snart har små børn.

Der var i alt 8 sorte sække med tøj i forskellige størrelser der skulle pakkes om og væk eller vaskes og lægges væk.

Efter rengøringen skulle Anders ud og handle ind - det gik slet ikke. Han skulle have Pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbeder.

Han kom hjem med Knoldselleri (den kunne han da kende) Sweet potatos i stedet for rødbeder, og kinaradisser istedet for pastinak.

Så han var hos grønthandleren en del gange. Men ingen af grønthandlerne have pastinak eller persillerod eller rødbeder - jeg troede ellers det lige var årstiden for de grøntsager. Men det gik ikke.

Nu har jeg sendt Anders ud med en kammerat - de skulle ud og have et par øl og klare verdenssituationen. Så mon der er verdensfred i morgen når jeg står op? Eller måske bare en mand med ondt i hovedet?

Nu sidder jeg og er lidt irriteret over at vi ikke skal noget i den nærmeste fremtid - jeg MANGLER et syprojekt - gider ikke flere reparationer eller børnetøj - jeg vil sy en gallakjole eller noget lignende - det er alt for længe siden jeg har skullet sy noget flot til nogen. ØV ØV.

Så ideer søges!

Håber snart er er nogen der skal giftes eller noget - Jeg vil SY!

Ellers har dagen bare været hyggelig selv om der er blevet lavet meget herhjemme.

fredag den 1. januar 2010

Det helt nye år - og lidt fra igår!

Aftenen igår blev fejret som det hører sig til. Vi havde gjort alt klar inden Dronningens nytårstale. Så mens vi lyttede til hende fik en lille portvin. Ungerne kom i noget af det meget fine tøj de fik i julegave.
Aksel i bukser og vest.

Rakel i hendes fine kjole.

Petra siger skål og godt nytår.

Forretten var min hjemmelavede lakseroulade. Og den smagte rigtigt godt - dejligt der er lidt tilbage til i dag. Det er cremecheese natural rørt med meget fint hakkede løg og groft hakkede rejer og så kaviar. Den blev serveret med en lille smule ristet brød.
Forretten.

Til hovedret skulle vi have fondue - der var cocktailpølser med og uden bacon, kalvekød, oksekød og svinemørbrad. Så var der en let salat til.
Noget af kødet.

Da vi havde spist måtte vi igang med de mange bordbomber der var blevet købt - de var jo fyldt med alt det der ikke er til at feje sammen igen og så en masse plastik l..t. Petra synes det var fantastisk at der var "legetøj" i bomberne.

Der var bl.a. et sæt hugtænder som hun hyggede sig voldsomt med mens vi ventede på at klokken skulle blive 24.
Petra's hugtænder.

Bordet efter bordbomberne. Og det er ingenting sammenlignet med gulvet!!!

Vi satte os ned og så 90 års fødselsdag - den er der jo ingen af os der lige har set før. Petra synes han var fjollet men mon ikke hun skal komme til at elske den som en fast del af nytårsaften som så mange andre af os.

Der var gjort klar med Champange og kransekage til kl. 24. Petra fik børnechampange. Og vi fik skålet og set klokken slå 24. Så blev der sunget. Og så ud og kigge på vores raketter.

Vores kamera har en fyrværkeri funktion som jeg opdagede for 2 uger siden så den måtte jo lige prøves.
En flot stor raket.

En lidt mindre raket.

Det lykkedes at fange raketterne med kameraet og det blev ikke et helt dårligt resultat.

Jeg har gået i de sidste par dage og tænkt over hvad jeg gerne ville have der skulle ske i 2010.

Jeg fik i 09 en god veninde og jeg virkelig håber på at lære bedre at kende.
Jeg glæder mig til Aksel og Rakel skal holde deres 1 års fødselsdag.
Jeg skal holde børnefødselsdag for Petra da hun gik glip af det i år fordi hun blev syg.
Jeg skal finde et godt praktiksted.
Jeg håber på at alt går godt når jeg i slutningen af 2010 skal skrive speciale (jeg bliver færdig i januar 2011)
Og så har jeg stadig en del at lære om mig selv og nogle meget dårlige vaner som jeg skal arbejde med.

Og så vil jeg prøve at komme et skridt tættere på min store drøm!

Ellers håber jeg 2010 bliver et rigtig dejligt år med en masse gode oplevelser. Har I nogle ønsker for 2010?