mandag den 11. juni 2012

Rakel og Aksels fødselsdag - hurra hurra hurra

I går blev Rakel og Aksel så 3 år - jeg fatter det stadig ikke. Overhovedet ikke. Men de er født i 2009 så almindelig hovedregning viser jo tydeligt at de er 3år.

Vi var bare herhjemme os alle 5 og holdt en hyggelig fødselsdag. Vi var tidligt oppe, de sover jo heller ikke længe når de fylder år. Petra og Anders dækkede bord med boller og gaver mens jeg holdt de små væk fra køkkenet.

Petra havde været med Anders oppe i byen om lørdagen og selv valg de gaver hun skulle give dem. Så hun var meget spændt da de skulle have hendes gaver.

Hun havde købt en traktor med anhænger til Aksel og prinsesse sko og smykker til Rakel.

Aksel blev meget glad og han sover med sin traktor om natten nu.

Aksel med sin gave og en meget stolt storesøster i baggrunden.

Rakel blev også meget glad og hele dagen gik hun rundt med sine nye ting. Hun har tit lånt Petras og dette er hendes første egne prinsesse pynte ting.

Rakel og hendes gave.

Da Petra blev 3 fik hun en elbil af Morfar og den leger alle ungerne med, Aksel er den der bruger den mest, men de slås også om hvem der skal køre hvornår, og Rakel vil kun sidde i den, hun kan ikke lide når den kører. Så vi blev enige om at vi ville give Rakel og Aksel sådan en lille elscooter hver. Så er der da mindre at slås om - håber jeg.

De pakkede gaverne op inde i stuen da de ikke så godt kunne være på morgenbordet.

De blev heldigvis begge meget begejstrede og papiret kunne ikke komme hurtigt nok af.

Aksel pakker op.

Rakel pakker op.

Aksel har længe været god til at køre i Petras bil, men Rakel har været lidt bange for den, så vi var noget spændte på hvad hun ville sige til den lille scooter.

Men efter en hurtig gennemgang fra farens side og så var hun køreklar. Det hjalp nok også en del at den var lyserød.

Rakel får lidt hjælp af Anders.

Aksel behøvede ingen vejledning, han var oppe og igang med det samme, han kørte den faktisk væk fra papiret.

Rakel blev glad for den og hun kørte lige så meget på sin som Aksel gjorde på hans. Desværre var vejret ikke det bedste, det var koldt og regnede så vi flyttede alle møblerne i stuerne og så kunne de køre rund i hele stueetagen.

Rakel på hendes lille scooter.

Aksel på sin, han ser sej ud også med nutella overskæg.

Lige et lille billede af de to scootere, der er lyd og lys i - hvilket var mindre sjovt som far og mor, når nu vejret var som det var.

Både forlygte og sirenelygte lyser - forlygten når man kører og sirenelygten når de tænder for sirenen.

Den lille "taske" bag på kan åbnes og Rakel var hurtig til at lægge sine nye prinsessesko og smykker derned når hun skulle køre rundt.

Motorcyklerne.

Vi købte dem hos www.legetojforborn.dk/ og normalt synes jeg ikke sådan at jeg skal gøre reklame, men det var ud over alle grænser en super service vi fik. Da jeg bestilte og købte dem, skrev jeg at hvis de ikke kunne nå at blive leveret inden søndag var det ligemeget, da de skulle bruges som fødselsdagsgave.

Så fik jeg en mail om at de ville ankomme onsdag eller torsdag. Torsdag fik jeg track & trace numre på dem og kunne se at de var på vej til levering.

Torsdag aften fik jeg endnu en mail, hvor der stod at de nu kunne se de var leveret og modtaget og de håbede de nåede det i tide til fødselsdagen. Sådan noget sætter jeg altså meget stor pris på.

Her til aften har jeg siddet og arbejdet herhjemme og er lige blevet færdig for i dag - jeg er ikke færdig endnu, men jeg er blevet for træt i mit hoved efter en arbejdsdag og madlavning og så lige 4 timers arbejde efter ungerne kom i seng.

Så nu står den på madpakker og så direkte i seng, jeg har en meget stram uge. Så det er tungen lige i munden til vi rammer mandag eftermiddag.

fredag den 8. juni 2012

Mini fødselsdag

 På søndag bliver Rakel og Aksel 3 år - det er slet ikke til at fatte - de bliver 3 ÅR!!!! Petra bliver 6 den 28. juni - det er lige slået mig at jeg ikke kan følge med - og ALLE siger: "bare vendt til de starter i skole, så går det endnu hurtigere"

Jeg mener, det kan det da næsten ikke, så går jeg jo glip af det. Jeg vågner i morgen og så er de flyttet hjemmefra. Puha!

Nåh, men inden de flytter helt hjemmefra skulle de lige holde fødselsdag i vuggestuen - de skifter jo til børnehave lige om lidt. Det er i den samme institution så de skal egentlig kun skifte garderobe.

Så igår måtte jeg lige bage en lille kage som de kunne have med. Der er 17 børn i vuggestuen og jeg ville ikke byde pædagogerne at give ungerne for meget sukker. Prøv lige at forestille jer at passe 17 sukkerhøje børn - jeg synes det er slemt nok at de skal passe 17 unger uden sukker.

Kagen er Græskarkage, men jeg har fjernet det meste sukker og smidt lidt vaniliesukker i og noget Stevia sødemiddel.

Opskrift på Græskarkage.

Jeg kunne ikke finde græskar i nogen butikker så, jeg brugte Squash og lidt melon.

Bamsen er bagt i en bamseform jeg engang for mange år siden har købt i Aldi. Som topping har jeg brugt Creme Cheese med kakao og en lille smule flormelis til det brune af bamsen - de andre farver er Creme Cheese med pastafarve og lidt flormelis.

Bamsekagen.

Jeg brugte en stjernetyl og sprøjtede toppingen på.

Bamsekagen - lidt tæt på.

Ungerne har haft en god dag i vuggestuen og de fik gaver af deres venner. De har hver fået et lillebitte krus til morgenthe.

Der er blevet skrevet Rakel og Aksel 3 år på kopperne og så har de andre børn malet på lidt på dem.

Kopperne fra den ene side.

Fra den anden side.

Så små er kopperne.

Aksel går nu rundt og siger han aldrig skal drikke af andet en det krus - så han er i hvert tilfælde blevet glad for sin lille kop.

Søndag får de gaver af Petra og Anders og jeg - og jeg er lidt spændt på hvad de siger til det.

Jeg ville egentlig have vist hvad ungerne havde lavet i fars dags gave til Anders, men han render rundt med alle gaverne, så de er her ikke lige til ære for kameraet lige nu, så det må vente.

Kan I alle have en rigtig god weekend.

tirsdag den 5. juni 2012

Simi fridag

Da jeg blev færdig som Bygningskonstruktør gav min far mig en tur med Oslobåden, men pga. tiden og jeg fik job og der skete så meget kom vi først af sted her først i maj.

Det var en dejlig tur og vi fik slappet rigtigt meget af. Vi skulle afsted om fredagen og da det heldigvis var en helligdag kunne vi tage det stille og roligt fra morgenen af.

Vi mødtes med min far og hans kone Susan inde ved min farmor som bor på Frederiksberg. Der kunne bilerne holde gratis hele weekenden.

Vi havde fået nogle rigtig lækre kahytter med udsigt. Så vi kom på plads og gjorde os klar til at mødes med min far og Susan. Vi mødtes på en bar og fik en lille drink inden vi gik ind for at spise. En lækker buffet med fisk og skaldyr.

Susan

Min far

Vi have også en flot udsigt der, vi sad helt forrest på båden og kunne se langt - dog kun vand og et par andre skibe.

Anders og udsigten - synes nu min mand ser meget godt ud.

Om aftenen var vi en tur på Kasino - vi vandt lidt og satte det hele til igen - så var det godt det kun var et par hunderede kroner.

Lørdag morgen ankom vi til Oslo, det var en flot indsejling og vi fik morgenmaden servert i kahytten - så vi kunne sidde og nyde det.

Vi gik rundt i Oslo og fik shoppet en lille smule, jeg fik et par nye støvler, af den slags som ikke er forret så de kan bruges hele året. Vi fik en lille frokost og smuttede så langsomt tilbage til båden.

Om aftenen spiste vi på et bøfhus, med nogle store lækre bøffer og så gik vi ind på diskoteket hvor vi fik en drink og så hyggede vi os resten af aftenen.

Søndag kom vi hjem til ungerne som var blevet passet af mormor og moster Line.

Vi havde lidt gaver med hjem - min søster var desværre smuttet inden vi kom hjem så hendes gave ligger her stadig og er i fare for at blive spist.

Petra går i storegruppen i hendes børnehave og skal starte i skole her i august - det er stort og hun glæder sig.

Storegruppen har opført teater og Petra skulle være troldeprinsesse så jeg syede en kjole til hende og satte hendes hår som en rigtig troldeprinsesse.

Det blev et kæmpe hår og hun så fantastisk ud.

Petra med hendes store hår.

Petra efter hun havde spillet teater.

Kjolen er lavet af mange stumper tyl og organsa og bomuld og så bare syet lidt groft på en eleastik. Og så syede vi lidt stumper på blusen også.

Det tog 1½ time om aftenen at få håret tilbage til normal, og ca. 1½ liter balsam. Det var ikke nemt og Petra og jeg blev enige om at det var sidste gang vi havde lavet det nummer med hendes hår - selv om hun så sej ud.

I dag holder jeg en simi-fridag med ungerne af vuggestue og børnehave holder lukket, men jeg har stadig noget arbejde jeg skal lave så det bliver lavet lidt ind i mellem, og så må jeg sætte mig med resten i aften.