onsdag den 30. september 2009

Bare fordi jeg er stolt!!

Min søster blev færdig som jurist her i juni og fik i den anledning et flot digitalt spejlrefleks kamera af vores forældre. Hun har lige sendt mig lidt billeder som hun tog til barnedåben - og jeg synes at min kage og det arbejde jeg har lagt i den kommer noget bedre til udtryk med det kamera end det gør med mit eget lille digitale kamera.


Hele kagen.


Topfigurerne lavet i gumpaste.


Roser og Kalla liljer lavet i gumpaste og marcipan.


Hele toppen af kagen.


Og så lige et lille billede af mig dejlige datter Rakel i hendes dåbskjole.

Lyset er bare så meget bedre på de billeder hun har taget. Jeg bliver færdig med min uddannelse januar 2011 måske jeg også skulle ønske mig sådan et kamera.

Det var en dejlig barnedåb og jeg hyggede mig fantastisk - også selv om der var meget at se til og jeg faktisk kun sad ned i kirken.

mandag den 28. september 2009

Tillykke!

Vi har lige i dag fået at vide at min kusine er blevet mor for tredje gang. Til en lille pige - og jeg kunne forstå på Pia at hun ligner den store utroligt meget.

Så nu glæder vi også til at hilse på dette nye lille familie medlem - så om ikke så længe skal vi nok til barnedåb igen!

Det var lige en lille afsluttende bemærkning herfra. Og et STORT tillykke fra alle os 5 her i København.

Barnedåb x 2 ! !

Internettet valgt at stræke igår aftes da jeg sad og skrev mit indlæg. Så har lige måtte starte helt forfra.

Weekenden har været travl men alt er gået stort set efter planen. Lørdag tog Petra til sangleg med mormor så kunne vi også få lidt mere arbejdsro til de sidste forberedelser til barnedåben. Vi fik skåret Mud-cakes til bunde, der bliver jo en del til overs da sådan en kage altid hæver mest på midten - det har jeg ikke lige fundet en løsning på. Og nej hvor smagte den bare godt.


Mud-cake bliver skåret i bunde.

Morgenen gik med at lave fyld til begge kager. Den nederste kage fik Mud-cake bunde med fyld af chokolade ganache og hvid chokolade mousse med lime - det var min egen opfindelse og det smagte helt fantastisk.


Opskrift på hvid chokolademousse med Lime.

Den øverste kage fik Mud-cake bunde med fyld af chokolade ganache og hindbærmousse. Og det smagte også utroligt dejligt.


Hindbærmousse ser så flot ud - det er en flot farve, og Petra mente at det var prinsessefyld.


Opskrift på hindbærmousse.

Efter fyldet havde stået i køleskabet i et par timer begyndte jeg at lægge det imellem bundene. Det gik meget nemt og begge kager kom i køleskabet efter 30 min. Så det gik jo stærkt.


Sikke flot - synes jeg selv!


Anders synes at vi skulle putte mindre fyld i kagerne, så kan kunne få noget at gnaske i til kageresterne - det var nu rigeligt til lidt guf.

Jeg var noget nervøs da jeg skulle vende kagerne ud på fade efter 6 ½ time i køleskabet. Det gik godt, men det er jo den største kage jeg nogenside har arbejdet med.


Synes det blev en fint resultat - nu klar til smørcreme.

Det sidste jeg lavede på kagen om lørdagen var at beklæde den med fondant og stikke pinde i den til at bære vægten af den øverste kage.

Efter aftensmaden kom Petra i bad og fik kørler i da hun gerne ville have krøller til barnedåben. Jeg var noget bekymret for om hun kunne sove med alt det i håret - men det gik fint.


Petra med håret i kørler.

Det blev også lavet frikadeller og skåret salat om aftenen - kl 00:30 var jeg så træt at jeg ikke kunne stå op mere og vi lukkede og slukkede.

Søndag morgen stod vi op og alt gik meget stærkt - der blev pakket mad, børn, barnevogn, kage, salat. Vivian og Steen som Anders har kendt siden han var lille, kom om morgenen og hentede en ene kage - jeg kunne ikke sidde med dem begge to.

Vi kom og i kirken og gudstjenesten gik i gang. Begge unger var helt stille og Aksel sov gennem selv dåben, hvorimod Rakel ikke kunne lide at få vand i håret. Jeg lægger billeder af ungerne i dåbskjolerne ind senere, jeg fik jo ikke selv taget nogen i kirken så jeg må vente til der er nogen der sender dem til mig.

Efter dåben kørte vi ned til forsamlingshuset hvor vi hurtigt fik lavet det sidste salat og varmet det mad der nu skulle varmes. Vi fik en stor hjælp fra min svorger og min kammerat Christian som gik til hånde i køkkenet.

Jeg fik pyntet det sidste på kage og fik sat blomster og baby'er på.

Da alle gæsterne var kommet, satte vi maden frem, det var tag-selv så den del var jo dejlig nem. Menuen var på frikadeller, græske frikadeller, kartofelsalat med peberrod, grøn salat, rød salat med chili og vandmelon - en dejlig kombination, gul pastasalat, hjemmelavede pizzaer med forskelligt fyld.


Alle vores gæster, en stor forsamling af venner og familie.


Petra i hendes fine kjole og nogle af de andre børn der var med til festen.

Da vi havde spist gik vi igang med at pakke gaver op, de børn der var med fik lov at hjælpe - de synes det er noget sjovere end jeg gør.


Alle børnene der pakker gaver op.

Vi fik kigget på alle de flotte gaver og der var mange meget flotte gaver til begge de to små, og Petra fik også et par flotte gaver, bl.a. et dukkehus som min farmor havde lavet til hende.
Efter alle gaverne blev pakket ud og jeg fik skrevet ned hvem der havde givet hvad, satte vi kagen på bordet.

Kagen blev beundret længe - og også af mig - jeg turde næsten ikke gå igang med at skære i den. Både udseende og smagen fik stor ros.


Kagen med alt pynten på.


Kagen fra en anden vinkel


Kagen lidt tættere på.


Roserne og Kalla liljer på toppen af kagen.


Pynten på toppen af kagen.


Køkken hjælpen til noget af opvasken efter vi havde spist.

Efter alle gæsterne var taget hjem begyndte vi at rydde op og vaske op og gøre det rent vi nu skulle - vi fik hjælp af min kammerat Christian som blev der til det sidste. Mine forældre tog alle 3 unger med hjem til min far for at passe dem mens vi gjorde rent. Det passede ikke helt de to små - de skreg i 2 ½ stive timer. Min far ringede efter 2 timer til Anders for at høre hvor langt vi nu var.

Anders synes det lød som om alle ungerne og morfar sad og græd. Så vi fik kæmpet os færdig og kom afsted og vi kom hjem kl 23:00 og var alle sammen meget trætte.

Aftenen sluttede med at indlægget her ikke kunne komme ud da internettet ikke ville virke.

I dag har også været en lang dag - hele dagen er gået med at rydde op og gøre rent. Det har været lidt forsømt i de sidste uger. Petra's værelse blev også ryddet op. Med hård hånd - 2 sorte sække fyldt med legetøj som hun ikke gider. Så det ryger ud.

Godnat for denne gang... Håber alle har haft en lige så god weekend som jeg har haft.

fredag den 25. september 2009

Så langt... så godt...

Det har igen været nogle travle dage... Men hvad andet kan man forvente med alle de projekter jeg har kastet mig over i disse dage. Igår tog Anders og jeg på stor indkøb. Vi skulle rundt nogle forskellige steder for at finde de ting der skal bruges til maden, til barnedåben.

Det tog hele dagen at handle ind, men vi fik da også klaret stort set det hele, nu er det kun småting vi mangler.

Efter vi havde handlet hentet vi Petra, og så kørte Anders og de to små ned til min far, med alle drikkevarene og pynten. Anders skulle spise dernede så Petra og jeg havde mor og datter hygge aften. Det var så rart at være lidt alene med hende, og vi lavede alle de ting man ikke må normalt, som at spise slik og is efter aftensmaden som heller ikke var sund (røde pølser & spagetti)

Da vi sad og spiste is spurgte Petra hvordan is mærkes, så det måtte hun jo så prøve (hvilket bestemt heller ikke er noget hun får lov til normalt)



Petra med is i hånden.

Det skulle også lige gnides lidt ud i hånden (Nej hvor var der fedtet på bordet efter hun var kommet i seng)

Jeg kan informere om at barnet synes det var meget smasket...

I dag har den stået på rengøring og bagning af kager til barnedåben - bundene skal laves af mud-cake og dette er nok de største kager jeg nogensiden har bagt 30 og 35 cm i diameter. Det fylder godt på komfuret.

Der dufter af kage i hele lejligheden og i hele opgangen.



Denne opskrift er til en meget stor kage - 35 cm i diameter. Husk at hvis kagen er mindre skal men regne det ud i volumen og ikke bare dividere. Skriv endelig hvis du skal bruge hjælp - bage tiden bliver også mindre jo mindre kagen bliver.

Selvhævende mel er ikke noget man kan købe i den lokale købmand men det kan købes her

Min søster skrev til mig i dag at hun var på vej op til hospitalet hvor hun skal have sat æg op så hun kan blive gravid. Det er helt vildt - først finder vi ud af at vi skal være morbror og tante til sommer og så i dag får vi at vide at der er en chance for at vi også skal være moster og onkel til sommer. Det er jo helt fantastisk. Nu skal alt bare gå godt.

Jeg er også blevet færdig med at sy foer i dåbskjolerne, nu mangler jeg lige at lave de to små kyser der hører til, men det bliver i morgen efter jeg har ryddet lidt på i stuen - det trænger det lidt til - det er blevet forsømt på det sidste.

Toppen af dåbskjolen til Aksel.

Toppen af dåbskjolen til Rakel.

En lille detalje på kjolen.

Aksel's dåbskjole i fuld længde.

Rakel's dåbskjole i fuld længde.

Så her til aften har jeg siddet og lavet blade til roserne der skal pynte på kagen, og så har de fået lidt perlemors "støv" på. Synes lidt at der manglede en lille smule på blomsterne - men nu er jeg tilfreds. Så nu mangler jeg bare fyldet til kagen og så sy de sidste par småting.

Så jeg er ret sikker på at jeg når det hele - forløbig kører alt efter planen, men der er stadig mange ting der kan nå at gå op i l...!




Blade til roserne - billedet er ikke alt for godt.


Roserne efter de har fået blade under knoppen og perlemors "støv"


Lyserød rose - Jeg synes ret godt om dem - det skal nok ende med at se ok ud på kagen.


Nu skal jeg i seng og nå at få en ordentlig nattesøvn inden det hele går løs igen i morgen - Gudskelov for at Anders han er hjemme i disse dage til at tage alt det hårde arbejde med de to små - og nej hvor jeg glæder mig til at slappe af med dem igen... Glæder mig til søndag hvor vi skal se hele familien og til mandag hvor jeg ingenting skal... intet, absolut intet.

Kan I sove godt derude... Og tag lige en ekstra time på mine vejne...

onsdag den 23. september 2009

Jeg er så træt.

Det har været en lang hård dag og nej hvor er jeg træt nu. Så selv om klokken er mange skal jeg lige sidde lidt i mine egne tanker og overveje hele dagens oplevelser.

Efter Petra var blevet afleveret i børnehaven, tog Anders og jeg på i den kirke hvor ungerne skal døbes. Det er en rigtig hyggelig præst - heldigvis ikke så hellig at han letter hvis han havde vinger. Da dåben var gennemgået og alt var planlagt kørte vi hjem så Anders kunne blive klar til en jobsamtale.

Om eftermiddagen hentede vi Petra og kørte op til lægen hvor de to små skulle have deres 3 måneders vaccine. Sikke de græd - Petra prøvede det bedste hun kunne at trøst sine søskende. Hun er en dejlig storesøster og hun tager det meget alvorligt at hun er den store og de er de små, så dem skal hun passe på.

Hjemme igen ventede vi på mormor som ville kigge forbi og hjælpe mig med at sy foer i dåbskjolerne - det skal gøres i hånden - langsomt og kedeligt arbejde. Så da vi havde spist gik vi i gang. Så meget vi kunne. Begge de to små havde det ikke for godt med vaccinen og var meget kede af det. Det tog nogen tid før der var ro - Anders er så fantastisk at han tager sig af det.

Nu er jeg næsten færdig med kjolerne. De skal lægges op og så er de klar til at blive brugt på søndag. I morgen skal der stor handles ind og så er vi næsten også klar med alle tingende.

Der udover fik vi en dejlig nyhed - Vi skal være onkel og tante til sommer. Anders' søster og kæreste har prøvet i lang tid og med en masse hjælp at blive gravide og denne gang er det heldigvis lykkedes for dem. Hold da helt op hvor blev jeg glad. Så nu krydser vi alle fingre for at alt går smertefrit og som det skal.

Nu vil jeg lægge mig ned og sove inden uret ringer og siger jeg skal op og arbejde videre - hvorfor er det at jeg altid kaster mig over alle disse projekter - lige en lille tanke til mig selv - mon jeg nogenside finder et godt svar.

tirsdag den 22. september 2009

En helt igennem fantastisk weekend ! ! !

Weekenden har stået i travlhedens tegn.

Fredag begyndte jeg at sy på tvillingernes dåbskjoler. Stoffet blev købt for flere måneder siden. Mønsteret er det samme som Petra's dåbskjole så det skulle ikke være alt for besværligt at få dem syet.

Min fantastiske symaskine - den dyreste gave jeg nogenside har fået.

Mønsteret til kjolerne - desværre er det ikke så tydeligt hvordan de kommer til at se ud.

Min mor var så flink at lave knapper til kjolerne, af samme stof som kjolerne bliver syet af - de har en maskine til det på den skole hun går på.

Lørdag kørte vi Petra over til mormor da de to skulle begynde at gå til rytmik sammen. Det var mormors fødselsdagsgave til Petra - dejligt at der ikke skulle klemmes endnu mere legetøj ind på det lille værelse.

Petra skulle sove hos mormor da de skulle i cirkus om søndagen. De endte med den helt store hygge weekend. Efter de havde været til rytmik tog de på kanalrundfart - Petra nød det meget lige ind til de forlod kanalerne og kom ud på mere vand. Så ville hun bestemt hjem igen.
Det havde vist været en lidt hård sejltur for mormoren.

Anders og jeg tog på shopping med ungernes Onkel Skriver - han mente at han var lidt bagud på gavebudgettet, så han vare gået lidt amok. Vi endte med at få en højseng til Petra og en tremmeseng til ungerne som kunne stå nedenunder, sammen med en kommode som vi også fik. Endvidere fik vi tre børnestole + to HandiSitt stole til de to små.
Gaverne fra Onkel Skriver.

Det var vildt imponerende at få sådan en stor gave, og vi sætter i den grad pris på det, for nu kan alle ungerne få god plads - de skal jo dele værelse. Så en kæmpe tak. Jeg fik så dejlig en følelse da vi kom hjem med alle kasserne. Nu kommer det nok endelig til at lykkedes for os at få plads til os alle 5 i denne lille lejlighed.

Vi satte sidste sommer hele lejligheden i stand, for at gøre plads til et til barn som vi planlagde skulle komme denne sommer - vi havde ikke på nogen måde forstillet os at der ville komme tvillinger. Vi sover i stuen og Petra har værelset og den lille kammer bliver brugt til klædeskabe og skolebøger og computere og alt andet i den retning. Så plads er ikke noget vi har for meget af.

Men med Onkel Skrivers gaver kommer der lige pludselig mere plads på værelset og derfor også meget mere ro i mit hoved. Jeg er helt imponeret - og jeg glæder mig til mandag efter barnedåben hvor vi kan få samlet de nye møbler og komme helt på plads.

Søndag fortsatte jeg med at sy på ungernes dåbskjoler. Jeg sad med det hele dagen i ro og fred - Anders tog sig af de to små. Og da Petra kom hjem fra mormor stod den på familiehygge så hun kunne fortælle om alle hendes oplevelser.

Efter hun var kommet i seng havde jeg igen ro, takket være Anders. Og jeg nåede at blive færdig med overdelene. Jeg er selv ret godt tilfreds med resulatet.

Mandag har jeg kunne fortsætte, og mangler nu kun at lægge sidste hånd på detaljerne, så er begge dåbskjoler helt færdige. Så skal jeg også bare have lavet det sidste på Petra's nye kjole.

Jeg glæder mig mere og mere til på søndag hvor jeg skal hygge med familie og venner og nyde frugten af de sidste par ugers arbejde.

Overdelene til dåbskjolerne.

fredag den 18. september 2009

Den autonome mødregruppe.

Torsdag var en dejlig dag, den var lang, men det var en rigtig god dag. Jeg var på besøg hos Louise der også har fået to dejlige tvillinger. Louises veninde var der også og hun havde sjovt nok også fået tvillinger.

Jeg mødte Louise til mødregruppe for tvillingemødre, vi var 4 piger og 8 unger. Det faldt lidt hurtigt til jorden med de to andre piger. De var lige blevet mødre for første gang og så til tvillinger.

Det kan være meget hårdt at blive mor for første gang, så jeg kan slet ikke forstille mig hvor hårdt de må havde det nu de har fået tvillinger første gang. Jeg er i hvert tilfælde meget glad for at jeg har prøvet det hele med Petra. Jeg er bare ikke helt så bekymret eller hylet ud af det denne gang.

Men Louise og jeg snakkede fantastisk godt sammen og blev enige om at vi ville blive ved med at mødes, og vi har revet os løs fra gruppen og sammen med Louises veninde har vi lavet vores autonome mødregruppe.

Det var en super hyggelig dag, og alle ungerne opførte sig voldsomt eksemplariske, næsten ingen skrigen og en masse søvn. Det var godt tid til at få snakket om løst og fast. Var også først hjemme kl 16:30 og vi mødtes kl 11:00 - en time eller to blev det da til...

Aftenen herhjemme blev brugt på at lave topfigurer til ungernes dåbskage. Jeg har længe haft et billede inden i mit hoved af hvordan de skulle se ud. Så da jeg fandt et par små engle der ligger og sover på maven ude hos
specialkøbmanden måtte jeg bare købe dem med hjem.
Så igår blev Anders sat til at save vingerne af de to små engle - det lyder ikke så godt!

Men jeg fik lavet to små søde sovende babyer i dåbskjoler.

Pigen set oppefra. Dreng set oppefra.

Detaljer af pigens hue og sløjfe.

Detaljer af drengens hue og sløjfe.

Begge topfigurer set bagfra.

Begge topfigurer set forfra.

Drengen set bagfra, tæt på.
Babyerne er jo købt og af plastik. Kjolerne og huerne er lavet i gumpaste, det samme med sløjferne, som er blevet farvet med pastafarve. Som pynt på kjolerne er det brugt farvet gumpaste og bitte små sukker perler fra Dr. Oetker.

Det tog egentlig ikke så lang tid at lave dem, drengen lavede jeg først og han tog længst tid, pigen var meget nemmer da jeg vidste hvordan gumpasten skulle skæres ud. Normalt blander jeg marcipan med gumpasten, men her er det ren gumpaste da kjolerne skulle være hvide og det bliver det ikke med marcipan. Og det kom temmelig meget bag på mig hvor hurtigt gumpaste tørrer og bliver hårdt

Jeg tror jeg vil lave et par roser i ren gumpaste - jeg tænker at de bliver flottere

Nu er det fredag og der skal slappes lidt af, da næste uge bliver helt sindsyg - ugen inden barnedåben... Der er mange småting der skal laves og en kæmpe ting... Kagen...

Det eneste jeg skal i dag er at, rydde op, sy dåbskjolerne færdige og hygge mig med alle mine unger og min mand.

Kan I alle have en fantastisk weekend.

onsdag den 16. september 2009

Sikke dygtigt hun er...

Jeg faldt lige over et billede jeg havde taget den anden dag af en tegning Petra har lavet. Hun var så stolt over at hun havde lært at tegne øjne.

Det er tegnet på sådan en tegnemaskine, så man kan kun gemme tegningerne ved at tage billeder af dem.
Jeg synes den er helt fantastisk, en fantastisk blanding af bedrøvet og glad.

Blomster, blomster, blomster

Så kom jeg videre med de sukkerblomster der skal bruges på dåbskagerne. Der skal godt nok lægges meget arbejde i dem. Det er ikke ren gumpaste jeg bruger, men en blanding af gumpaste og marcipan. Petra er nemlig helt vild med at spise dem, og jeg synes personligt ikke selv at ren gumpaste smager så fantastisk.

Til barnedåben skal der laves lyserøde og lyseblå roser og hvide Calla lily
Starten på lyseøde roser og lilys.

Start på lyseblå roser.

Roser til tørre
Alle de færdige roser.
Min første Calla lily, jeg er temmelig stolt over den.
Alle tre slags blomster der skal på kagen.
Nu skal der bare laves blade til blomsterne og de skal sættes pænt sammen.