tirsdag den 30. august 2011

To perfekt vidunderlige hjerter - Tak!

I dag har vi været til undersøgelse med Rakel og Aksel - da de var til 2 års undersøgelse hørte lægen en mislyd på deres hjerter og selv om han sagde at det sikkert ikke var noget og nok ham der hørte galt skulle vi lige undersøge det nærmere.

Og selv om han sagde at det sikkert ikke var noget så har jeg alligevel været noget bekymret - det er stadig ikke rart at tænke på. Men nu er de undersøgt og lægen havde ret - det var heldigvis ingenting - finde sunde hjerter.

Så nu er rolig igen.

Et lille hjerte - billedet er lånt hos: http://www.freedigitalphotos.net/

Jeg er blevet forkælet endnu engang - Jeg har været syg siden fredag og er det nok i princippet stadig, men man kan jo ikke ligge ned en hel uge hvis man kan undgå det - så jeg er på arbejde igen.

Fredag var jeg dog hjemme da jeg havde høj feber og jo ikke ville smitte nogen. Og mens jeg lå der på sofaen og led som en anden mand. Så kom maleren forbi med tapet til mig - og meget denne gang så jeg kan bestemt ikke vise det hele - det ville fylde en hel blog.

Men I får lige lidt af det bedste - overvejer en lille give away til alle jer kreative mennesker.

I fredags kom ham med børnetapet i alle farver.

Der var pigetapet med prinsesser og feer og lyserødt.

Pige tapet.

Der var drengetapet med biler og Spiderman.


Drengetapet - der mener det skulle vende forkert.

Noget sødt sødt tapet med nuttede Disney figurer på.

Bambi tapet

Og en masse med friske farver og mønstre.

Mønsteret tapet.

I dag kom han så lige forbi igen med mere tapet. Så jeg snart kan tapetsere alle værelserne i huset dog kun med 50x50 cm store stykker og i forskellige farver.

Men tapet han kom med i dag er meget mere mig og jeg har nogle kasser der skal beklædes nu.

Brunt tapet med svagt mønster.


Sort/hvidt tapet med blomster.


Og så det allermest vidunderlige tapet - som jeg ville ønske at jeg kunne få noget mere af - for jeg ville gerne kunne lave en stor firkant med dette i vores soveværelse over sengen.

Brunt/guld tapet med blomster.

Nu vil jeg smutte i seng - det har været en lang, hård men god dag!

onsdag den 24. august 2011

Flotte ruller.

Jeg har været hjemme hele dagen i dag - Aksel er blev ringet hjem i mandags - tirsdag tog Anders ham så jeg kunne blive længe på arbejde og blive færdige med nogle ting der skulle bruges onsdag. Vi mangler seriøst en bedsteforældre der ikke har noget andet at lave end at passe syg børn.

Ej spøg til side, alle bedsteforældrene er stadig på arbejdsmarkedet så der er ikke rigtigt nogen at ringe til når det brænder lidt på. Så jeg er gået igang med at finde en reservebedstemor.

Nu er han da heldigvis rask igen så jeg kan tage på arbejdet i morgen. Desværre har han fået smitte mig så jeg er lidt små forkølet, men ikke noget der er værre end jeg kan tage på arbejde.

Nå men lidt positivt er der da at fortælle - da jeg var i praktik nede ved mekanikeren kom jeg i snak med en som ejer en maling og tapet butik - og de har tit tapet rester fra udstillingen tilbage - så jeg har fået alt det han ikke skal bruge til noget . og der kommer løbende mere.

Det første jeg har fået er fire ruller med noget noget stor mønstret tapet i nogle flotte retro farver.

De fire ruller tapet

Det ene ruller er med hvidt, sort og rødt mønster med blomster.

Den første rulle.

Den anden rulle er også med blomster og blade i lyseblåt, hvidt, grønt og brunt. Der er også svaner på.

Den anden rulle.

Den tredie rulle er i et flot rødt, orange og sort mønster, igen med blomster i lyserød og blade i orange men også dyr - skovdyr som harer og ræve.

Den tredie rulle.

Den fjerde rulle er i sort med fuglemønster i hvidt, med blomster og blade i grønne og lyserøde farver.

Den fjerde rulle.

Alt tapetet er i den rigtig kraftige kvalitet og jeg glæder mig allerede til at skulle finde nogle gode projekter til det. Jeg har allerede nogle små ideer på trapperne, men jeg skal lige tænke lidt mere over det.

Jeg har jo snart et helt hobby rum at indrette. Om et par weekender kommer min svigerinde og hendes mand nemlig med vores julegave - en arbejdsweekend! Det er en fantastisk gave når man har et gammelt hus at sætte istand.

Det lyder måske underligt, men det rum der vil betyde mest at få færdigt er mit hobbyrum - ikke kun mig der synes det, men det ville være praktisk for hele familien, da vi så kan komme af med alle de flyttekasser der stå rundt omkring med alle mine ting i.

tirsdag den 16. august 2011

Bryllupskage - med frøer!

I fredags kørte jeg til Amager med en bryllupskage - jeg skulle samle og pynte den derinde da jeg ikke lige havde mod på at køre den lange tur med en stakket kage.

Bruden har et eller andet med frøer og ville derfor gerne have noget med frøer på kagen - så jeg lagde hovedet lidt i blød for at finde ud af hvordan man kunne få en flot kage med frøer på. Som også kunne gå til en bryllupskage.

Brudeparret valgte at kagen skulle være hvid, hvilket også passer godt til en bryllupskage, så jeg måtte finde på resten. De valgte at kagen skulle have lyse kagebunde og fyld af jordbærmousse og hvid chokolade ganache med lime.

Jeg fik ideen at åkander nok ville passe bedst til en kage med frøer på - roser ville se forkert ud, eller få frøerne til at se forkerte ud.

Åkander der hænger til tørre.

Åkanderne lavede jeg i hvid, lyserød og lyseblå.

Jeg gik også i gang med frøerne, og det var lidt spændende da jeg aldrig har lavet frøer før eller havde den helt endelig idé til hvordan de skulle se ud.

De fik meget personlighed fordi det hele kom lidt hen af vejen.

Frø gommen under produktion.

De endelige frøer er i to forskellige farver - bruden har en lille blomst i hånden og har slør og krone på - gommen har en lille ring i hånden.

Frø gommen.

Frø bruden.


Den enelige kage blev stakket og jeg havde lavet åkande blade i fondant til at skjule samlingen mellem de to kager og til at skjule samlingen mellem kagen og fadet. Det blev et ganske fornuftigt resultat.

Kagen.

Toppen af kagen med frøerne på.

Baggrunden er ikke den pæneste da jeg tog billederne i køkkenet der hvor kagen skulle opbevares.

Samlingen mellem de to kager.

En åkande med blad tæt på.

Mens jeg lavede sukkerblomster kom Rakel ud og spurgte om jeg plukkede blomster - hvortil jeg sagde: nej det er nogen mor kan lave i sukker - Rakel brød ud i et lille hvin og sagde: Hvor er det smart, mor!

Skøn lille to-årig pige hun er!

Min lille Rakel der er begejstret for sukkerblomster.

Jeg var nu mest stolt over de frøer - de blev så søde sammen på kagen.
Frø parret

Frø parret oppefra - de er malet på ryggen og lår for at give dem lidt mere liv.


I morges tog Anders, Aksel med ind til min mor, da hun havde besluttet at tage ungerne en af gangen over et par dage så de kunne få noget rigtigt hyggetid. Nu var det så Aksel der skulle afsted og han har været i Zoo og kigge på geder.

Aksel med gederne.

Men han er jo en dreng med hang til biler, så da han så at der var en ubevogtet arbejdsbil smuttede han op i den.

Aksel stjæler biler - kigger man godt efter kan man se at nøglerne stadig sidder i tændingen.

Og det var da heller ikke dyr han fik logget ud af mormor i butikken - n
æ 8 små biler i et rør.

Aksel med sine biler.

For et par uger siden - inden jeg gik på ferie - deltog tegnestuen i et konkurrenceprojekt på en tilbygning på en skole - jeg tegnede det op i Revit og lavede nogle billeder - nu hvor konkurrencen er slut må jeg gerne vise billederne.

Skolen set udefra.

Et klasselokale.

Fællessal.

Et andet klasselokale.

Trapperum med hygge område.


Desværre vandt vi ikke konkurrencen - det havde ellers været så fedt at skulle opleve at de
r bliver bygget noget man har været med til at tegne. Og så synes jeg at det blev en ret flot skole - så det bliver næste gang at vi vinder et projekt.

Nu skal jeg i gang med lidt af de praktiske ting - og så i seng - klokken er mange når uret ringer kl 5!

onsdag den 10. august 2011

Kan man spise figner?

Som figner der er vokset på et træ i Danmark?

Vi har et ret stort træ stående ude foran ved vores hovedtrappe - det er vel 3 meter højt og flot.

I foråret fik det to figner - men pludselig var de væk - faldet af eller noget det ved jeg ikke - for væk var de. Og der var de stadig helt grønne.

Lidt af vores træ

Nu har jeg lige set at det har fået en masse figner - mange og større end de små der var i foråret - og jeg kan ikke rigtigt nogen steder finde noget om dette figentræ - det jeg kan finde noget om viser alle sammen billeder af de mørke figner man kan købe i butikkerne.

Skal man plukke fignerne eller skal de helst falde af som æbler og sådan eller hvad gør man og kan man overhovedet spise dem.

En flot figne

Flere figner.


Gode råd modtages gerne!!!

tirsdag den 9. august 2011

Motorløb og sukkerblomster - en helt fornuftig blanding!

Lørdag blev brugt i haven sammen med mand og unger og vi fik bygget noget mere på ungernes legehus. En rigtig hyggedag.

Søndag skulle jeg til København sammen med de tre gutter nede fra det værksted jeg var i praktik, de havde fået billetter til Copenhagen Historic Grand Prix - og det ville jeg meget gerne med ind og se - ELSKER moterløb og gamle biler - så det var jo en rigtig dejlig kombination - selv om det gjorde ondt dybt i hjertet hver gang der var nogen der kørte galt.

Vi startede med at gå lidt rundt - vi skulle bl.a. op til au2parts som vi havde fået billetter af - der var gratis øl, sodavand, kaffe og kæmpe burgere - rigtige brugere som smagte virkelig godt når man tænker på de bliver masse produceret på sådan en stand.

Derefter gik vi rundt og så på de flotte biler og så løbene ind i mellem.

Løb med rigtigt gamle biler - Racingcars op til 1947 - Standard/GT biler op til 1965 I

Endnu en bil fra det løb

Og en til - på vej til starten.

Udover løbet var der også udstilling af biler - både de der deltog i løbet og så nogen der bare var meget flotte.

Et par ferrari'er

Og det var muligt at kigge ned til motoren på flere biler - ikke så meget som en dråbe olie eller nogen former for snavs. Jeg fik det næsten helt dårligt over at min bil ikke bliver passet bedre.

Endnu en flot flot gammel bil.

En bil man rigtigt kunne kigge ind i.

Jeg ville give min højre arm og for den sags skyld også den venstre og begge ben for en bil som det - nøj - jeg satser stærkt på at blive rig engang.

Mandag var der hjemmehygge dag med ungerne - vi har stadig ferie - ikke det bedste vejr at have ferie i - det små regner med jævne mellemrum - og så gider vi altså ikke være i haven.

Så vi har leget med biler og dukker og se film og drukket kakao - det er faktisk næsten lige som at have efterårsferie.

Igår aftens satte jeg mig med nogle sukkerblomster til den bryllupskage jeg skal aflevere på fredag - jeg glæder mig meget til at vise den til bruden. Disse blomster skal ende med at være Åkander.


Begyndelsen på Åkanderne


Tæt på.

I aften skal jeg igang med at lave topfigurerne - tror og håber på at de bliver rigtigt sjove.

På fredag skal vi køre til Jylland - min Svigermor bliver 60 så hun holder fødselsdag - søndag skal Petra til børnefødselsdag - så programmet er ret stramt henover weekenden.

Selv om det har være hyggeligt at holde ferie med ungerne så glæder jeg mig voldsomt til at komme tilbage på arbejde. Det bliver rart at komme igang igen.

lørdag den 6. august 2011

Kreaweekend med jordbær fragilité og mini ferie i Århus

Puha - der kommer endnu engang en laaaang smøre - det er ikke godt når man samler sammen til at skrive - men tiden er presset - desværre.

Nåh, men vi starter tilbage i sidste weekend - hvor der endnu engang var krea-weekend hos min mor sammen med min moster. Vi mødtes lørdag morgen til morgenmad og så gik dagen ellers igang med alle mulige forskellige små projekter.

Min mor har været ved cykelhandleren og hente en masse cykelslanger og dem gik vi så igang med at klippe i små stykker. Der skulle laves en masse forskellige ting.

Min mor laver armbånd.


Min moster filter


Jeg fletter kaffeposer.


Jeg er igang med en kæmpe taske af BKI kaffeposer og der bliver lidt rester som jeg kan lave hårbøjler af. Der ender nok med at blive en hel del kaffe hårbøjler, men de er også noget vi bruger meget herhjemme - vi er jo alligevel nogle piger!

Fordelingen er ligesom langsomt kommet af sig selv, at min mor lægger lejlighed til og sørger for drikkevare og morgenmad, min moster har forkosten med og jeg sørger for kage der kan holde til begge dage - fin lille ordning - så har jeg mulighed for at prøve nogle forskellige fristende opskrifter af på dem.

Denne gang blev det
en jordbær fragilité - mums!!!

Kagen

Opskriften


Det er en dessert/kage man helt sikkert godt kan lave en enkelt dag i forvejen - selv om den ikke er besværlig på nogen måde - men en bliver dejligt smasket af at stå på køl!

Denne gang fik vi dog rigtigt smovset - min moster havde været i Barcelona og været en tur på chokolade museet og havde købe chokoladeknapper med hjem specielt til denne anledning!

Chokoladeknapperne - af en smule anderledes udformning og størrelse end dem vi bruger til jul!

Jeg havde en til flere forskellig flette projekter med, jeg mangler materiale til at kunne gøre dem færdig, så når det ene løber tør for materiale, så kan jeg starte på det næste.

Jeg er også igang med en lille taske af folie af Quality Street chokolader - det tager tid at få samlet dem - det er ikke en chokolade man køber for bare at sluge dem.

Mit Quality Street projekt.

Min svigermors nabo havde holdt noget fest og havde i den anledning samlet folie til mig, en hel bunke, så der er en del at gå igang med nu!

Min mor fik lavet en hel del armbånd af cykelslange - to styk der er flettet og et par stykker der ligner manchetter.

Det ene fik jeg og det andet fik hun selv.

Min mor eget armbånd havde sølvskrift på slangen hvilket endte med at se rigtig godt ud når det blev flettet, og så satte hun et lille kranie på - det blev temmelig fedt det armbånd.

Min mors armbånd

Mit armbånd


Min moster fik også flettet et armbånd - men med en noget mindre cykelslange.

Min mosters armbånd med noget mindre tern.

Min moster fik filtet en lille blomst, som skal sidde på en taske der er flettet af genbrugsmateriale - den kommer til at se rigtig flot ud på en taske - hun har flettet en taske kun i sølv, og den bliver lidt bar at se på.

Den lille filtblomst.

Som sagt fik min mor også lavet nogle manchette armbånd de er dog lavet af traktorslange og der blev lavet nogle forskellige knapper der kunne bruges til - alt afhængigt af hvilken anledning man skal til eller hvordan ens tøj ser ud.

Manchetten.


Den ene sæt knapper

Det andet sæt knapper


Ellers blev der flettet en masse i weekenden - min moster er igang med en masse frostgrønt poser som til blive til en hel række tasker.

De flettede bånd.

Min moster fik også lavet nogle sjove krammerhuse af meget bred cykelslange - de var nu også ret fede.

Krammerhusene

Om søndagen tog jeg hjem og fik pakket bilen om - for mandag morgen skulle turen gå til Århus over og besøge min søster, hende mand og deres lille pige.

Deres lille er kun 8 måneder og leger ikke rigtigt med legetøj endnu, og slet ikke over hele stuen som mine unger gør - og efter en køretur på 2½ time var der krudt i mine unger - så der gik 10 min til stuen så sådan ud.

Søs' stue

Får jo nærmest lyst til at kalde overskriften for: Vi kom, Vi så, Vi sejrede!

Nåh, men mandagen blev brugt på hygge og ungerne legede og snakkede og kiggede meget på deres lille kusine. Og hygget i sofaen om morgene med et tæppe.

Petra ser tegnefilm om morgen.

Tirsdag gik turen med i Århus by, får at kigge på butikker og Petra skulle have en STOR is. Hun havde hjulpet Anders med at rydde op i stuen og så havde han lovet hende en kæmpe is, og hun måtte helt selv bestemme hvordan den skulle være - hvilket jo var nemt for ham - han var ikke med til Århus - så jeg fik de sukkerhøje unger.

Petra valgte heldigvis ikke den største is man kunne få, men den var så rigelig stor.

Hun fik taget et billede og sendt pr. mms til hende far.

Petra og hendes is.

De to små fik også en lille is - det kan man jo ikke komme udenom når den store får en is, men de fik kun en lille bitte en - så små at jeg kun gav 5 kr pr is.

Rakel med hendes is.

Aksel med hans is.


Petra havde 400 kr med fra sinde lommepenge hun har gemt - hun får kun 20 kr om ugen så hun har gemt sammen i noget tid - hun ønskede sig en cd med Rasmus Seebach - hun går rundt hele tiden og synger: klokken var lidt i 5, vi siger uhh uhh - vi tog en taxa hjem, vi siger uhh uhh - hun kan så ikke mere af den.

Derud over købte hun 3 kjoler i H&M for de sidste penge. En meget fornuftig lille pige jeg har.

Sidst på eftermiddagen var de to små så trætte at de slet ikke kunne mere og faldt i søvn i klapvognene - man skal huske at kigge på dem når de sover - så ligner de engle - og nu er det foreviget.

Rakel sover

Aksel sover


Min svoger lavede pizza på grillen og mens de blev fremstillet var vi en tur på legepladsen så ungerne kunne brænde det sidste krudt af.

På legepladsen.

Onsdag gik turen hjem og det var tre meget trætte unger der sov hele vejen, så der var stille i bilen. Nu holder vi ferieweekend med Anders - han har ingen ferie - det har vi ikke rigtigt råd til, for jeg har ikke fået min første rigtige løn endnu. Så han holder ferie til næste sommer - det bliver så dejligt.