søndag den 28. februar 2010

CHP lifestyle messe.

Af min søde veninde fik jeg 3 billetter til CPH lifestyle messe. Det forgik i denne weekend fra fredag til søndag ude på Carlsberg i Tap 1. Hun havde fået billetterne af en af dem der havde en stand derude, men det viste sig at hun ikke kunne tage derud.

Så var hun så betænksom at spørge mig om det var noget jeg kunne bruge - og helt bestemt ja. Jeg fik de tre billetter og inviterede min mor og min moster med derud da det også lige er noget for dem.
Et lille billede gennem messen.

Der var næsten stande for alt ude på messen - Alt fra kildevand, mad, bager, tøj, sko og make-up og også privathospitaler.
Min mor.

Vi startede med at gå stille rundt - vi skulle jo nå at kigge på det hele. Vi fik kigge på det hele, men nogen ting vagte mere interesse end det andet. Et af de første steder vi rigtigt gjorde hold var ved en stand der solgte sko og støvler.

Det er et spændende mærke - Ciampi - Der får man specielt fremstillede sko og støvler lige efter det design som man selv vil i de farver som man vil. Og egentligt ret billigt når man tænker på at man får lov at vælge det hele selv i ægte skin og så er der kun det ene par støvler. Ca. 2800 kr - hvilket jeg ikke synes er dyrt med det i mente - så de støvler kom på ønskeseddlen. Der var nogle fede nogen i rød.

Det var også en stand med de sødeste små kunstværker - små fede damer i badedragter. De var bare så søde.
Fede små damer.

En af de andre ting der kom på ønskeseddlen var en fed, fed, fed kjole/jakke (den kunne bruges som begge dele) Jeg var bare så vild med den.
Jakken/kjolen.

Tættere på.

Det er en designer der har en butik i Roskilde, hvor de ting hun sælger er lidt efter samme koncept som det med støvlerne. At hvis man ser en vest i hende butik hvor man er helt vild med modellen men ikke farven, laver de den i den farve man vil have. Kjolen jeg så skulle dog ikke lige være i en anden farve hvis det stod til mig - den ville jeg bare gerne have kunnet tage med hjem.
Lidt flere billeder fra hande stand.

Hun var smadder sød at snakke med - min mor er jo også lige blevet uddannet skrædder så de to faldt godt i snak.

Jeg skal helt sikkert ligge vejen forbi når hendes nye web - shop kommer. Hvis nogen skulle være interessert så er det. http://www.laporterouge.dk/ Så mangler jeg bare at spare sammen til den kjole. Jeg synes det er lidt rart at se at der er nogle tøjbutikker der vil sælge andet en Only og Vero Moda tøj - for det kan man snart får alle steder.

Efter besøget hos hende kom vi hen til en stand med Oliven olier og lignede ingredienser. Jeg har aldrig i mit liv smagt så lækre Oliven olier. Bl.a. havde de en smagsprøve med chokoladekage der lå i et godt lag Oliven Olie tilsat manderin. Det var bare så lækkert og havde jeg kunne få mig selv til at spise alle de små stykker der lå - så havde jeg gjort det. Mums - men slet ikke noget jeg selv havde kunnet finde på.

Billedet af Oliviers&Co's stand.

Det var nogle søde mennesker der stod i standen der rigtigt gav sig tid til at snakke og fortælle. Jeg har aldrig brudt mig om Balsamico eddike. Men ham der ejer butikken fik lokket mig til at snag en helt naturlig en de sælger. Og det smagte så godt - slet ikke det er syrlige stads som får kinderne helt ind og ligge på tungen efter der er kommet i munden. Denne var en blanding af sød med en lille syrlig eftersmag.

Han snakkede bl.a. om at det skulle var særligt godt med jordbær. Det glæder jeg mig til at prøve til sommer - for jeg kunne ikke lade være med at købe noget i denne stand.

Ej heller kunne min mor og moster - det var simpelthen for lækkert.
Min mor køber ind.

Jeg fik købt en balsamico eddike og to oliven olier, en med Mynte og en med citron. Og så fik jeg meldt mig til noget smagsprøvning ude i hans butik. Det glæder jeg mig til - så skal vi have passet ungerne og så skal Anders med derud. Tror det kunne være hyggeligt.
Mine indkøb.

Det var en rigtig hyggelig dag sammen med min mor og moster om end at en stor del af de ting man kunne købe derude ligger lang over hvad jeg har råd til lige nu. Der var bl.a. en masse møbler - hvor en lampe den koster over 10.000 kr - lidt voldsomt når min dyreste lampe herhjemme koster 295 kr.

Dagen blev afsluttet på en café - hvor vi fik snakket om løst og fast.

tirsdag den 23. februar 2010

Muren med minderne.

Vi lavede forrige sommer om i lejligheden. I den anledning lavede vi om i stuen også. Der blev sat stuk på væggene i ca. 1 meters højde fra gulvet, under stukken er der malet sort og over stukken er der malet helt hvidt.

Der blev stuk tilovers og så lavede jeg en stor ramme og limede op på væggen og malede den sort. I kæmpe rammen har jeg hængt en masse forskellige minder.
Rammen.

Der er altid en masse ting man er glad for, som ikke altid lige passer ind nogen steder, og ser lidt sølle ud hvis de hænger på væggen.

På denne måde synes jeg at jeg har fået samlet en masse vigtige ting fra både Anders og min fortid. Nogle af de vigtigste ting er fodaftryk af Petra (mangler at få lavet af de små - UPS), så er det en platte jeg har fået da jeg som barn boede i Algeriet med min forældre, der er en slags medalje som Anders har fået af sin morfar, og en nummerplade han har fra han var i USA.

Der udover er der billeder, mindevæggen mangler stadig at blive fyldt op, men det skal også være de vigtige ting der hænger der. Men alt i alt er jeg meget glad for den væg og sådan en skal vi helt sikkert også have når vi engang flytter.

lørdag den 20. februar 2010

10 kr. Tåbelige 10 kr.

For 1 år siden købte jeg 4 poser mini HAMA perler med 42 farver blandet sammen - det gjorde jeg fordi det var en 10'er billigere end at købe farverne i små poser.

Det er de mest tåbelige penge jeg nogenside har sparet - jeg troede ikke det ville være noget særligt at sortere perlerne i farver. Der blev jeg godt nok klogere. Det tager en evighed. Jeg er stadig ikke startet på det projekt som jeg købte perlerne til.
Perlerne

Så er jeg ved at sortere flere perler.

De lyserøde farver blandet sammen.

Jeg bliver idiot - og har næsten givet op - overvejer at købe nogle flere perler der er sorteret. Ville så gerne igang med mit lille projekt. Men mon det alligevel bliver i dette liv?

Idag har Anders været ude og få lavet bilen sammen med hans svoger. Så mens de var væk gik jeg og gjorde rent og ryddet lidt op inde i stuen - og hvad gør man når man er alene hjemme med 3 unger der ikke kan sidde stille?
Svaret!

Man smider dem alle op i den stor kurv - så var der ingen børn i vejen da jeg skulle feje. Og de synes alle tre at det var det sjoveste de havde prøvet. Sjovt og jeg kunne få lidt fred til at komme videre med oprydningen.

Da Anders kom hjem efter at have lavet bilen - blev han dårlig og måtte lægge sig med lidt feber - og så kom den meget slemme mandeforkølelse og viste sit grimme ansigt! Har I hilst på den før?

torsdag den 18. februar 2010

Det er små stressende...

Vi er jo i disse dage ved at finde vores hus - vi er ret sikre på at vi har fundet huset. Vi er helt vilde med det hus - men det er et meget gammelt hus, derfor har det også en hel del skader og ejer har vist misligeholdt huset en smule.

Så vi har mange ting vi er ved at undersøge. Tilstandsrapporter og energimærkninger skal læses godt igennem og vi bliver ved at finde flere spørgsmål at stille sælger. Alt skal jo afklares inden vi sætter vores navn på papiret og låser vores penge i det hus.

Vi var lidt i chok over hvor meget der skal laves - det er nogle mærkelige ting ejer har været igang med - de er vist startet i bagvendt rækkefølge.

Nu har jeg lige sendt mægler en mail med yderligere 18 spørgsmål. Og der kommer jo nok flere løbende.

Men jeg glæder mig til det hele er på plads og vi kan få vores hus. Og en have til alle vores unger.

mandag den 15. februar 2010

Fastelavnsfest

Weekenden er gået med at rydde op og gøre rent - hele lørdagen gik med det - så vi kom helt i bund med alt. Lørdag aften satte jeg mig med Petra's kostume, så det kunne blive helt færdigt til vi skulle til fastelavns fest søndag.

Petra havde valgt at hun ville være Klokkeblomst - men det skulle være som i den nye film hun har fået - og der har Klokkeblomst noget mere tøj på da hun skal på en rejse. Hvilket jo passer mig fint nu hvor fastelavn altid er lidt i den kolde ende.
Klokkeblomst fra den nye film.

Petra's kostume består af strømpebukser og bluse der er farvet med tekstil maling - det skulle have noget mønster så det ligner lidt blade.

Så har hun en lille grøn kjole på der er lavet af grøn jersey og så klippet til.

Om maven har hun et flettet bånd der skulle være et bælte lavet af græs.

Hatten og kappen er lavet af noget tykt grøn stof der er klippet til som et stort blad og så er der malet med noget maling der hæver op når man stryger det. Det skulle gerne lige et blad.

Pludselig kommer Petra og siger at hun også skal have en fjer i hatten og en fjer havde jeg ikke så den er lavet af en rød pipereser og tyld.

Støvlerne er lavet af brun jersey og bundet op med mørkebrun hessian bånd, og så lavede jeg to ponponer at sætte på.

Vingerne er lavet af ståltråd og tyld og de er syet fast på den grønne bluse.

I filmen har Klokkeblomst en lille ildflue der hedder Blus som ven - Petra kom og spurgte om hendes bamsehund ikke kunne blive Blus - så vi syede også kostume til bamsen.
Petra i hendes kostume.

Og fra en lidt anden vinkel.

Og vingerne.

Søndag tog vi med min veninde og hendes to store dreng i kirke. (de er nu ikke så store - men det er de to største af hendes 4 drenge.) Kirken havde lavet børne gudstjenste kl 14 med tøndeslagning og kaffehygge. Der var godt nok mange mennesker.
Inde i kirken.

Det startede inde i kirken med en kort gudstjeneste. Den handlede om historien om Josva der vælter murene til en by - ved at gå rundt om byen og blæse i basuner. Alle ungerne i kirken kom op og gik rundt om en mur af papkasser.

De skulle gå 6 gange rundt om muren i stilhed - og 7. gang skulle de larme så meget de kunne. De fik alle en af de der nytårs truthorn.
Børnene der går i stilhed.

Petra og muren.

50 + børn der blæser i de der horn kan virkelig larme inde i en kirke. Hold op en larm.

Børnene var gode til at gøre hvad Præsten sagde og da de fik at vide at de godt måtte vælte muren blev der ikke sparet på energien.
Så blev muren væltet.

Petra og hende truthorn.

Efter ungerne havde væltet muren, blev der sunget en lille sang og så skulle alle ud og slå katten af tønden.

Der var to tønder - en til de store børn og en til de små. Det havde vi ikke lige opfattet så vi stod i kø til den store tønde. Efter vores unger havde slået til tønden, så vi den lille tønde så vi måtte ud og løbe lidt for at komme om til den kø.
Petra slår til en store tønde.

Så går den vilde skattejagt om til den lille tønde.

Petra står i kø.

Hun var sød at stå helt stille i køen selv om det tog lang tid og det var koldt. Da der blev slået hul på den lille tønde var der ikke slik nok til alle ungerne. Og Petra er ikke så god til at mase til så hun stod pænt og ventede til hun kunne komme til - men der var der ikke mere tilbage.

Så da vi kom ned i kirkens kælder for at få kaffe blev alle de børn der ikke fik en pose slik skrevet op for så ville kirken sende en pose med posten - der var ingen der skulle snydes. Det synes jeg var meget flot.

Nede i kirkens kælder var der stillet op til kaffe og fastelavnsboller. Det var hyggeligt men meget larmende. Man kunne næsten ikke høre hvad dem der sad ved siden af sagde.

Der var underholdning til ungerne i form af en tryllekunstner - og han kunne virkelig fange alle ungerne. Petra gik alene op og så på ham og stod helt stille og betaget.
Petra kigger på trylleri.

Efter vi var færdige i kirken - kørte vi op til min veninde og fik fastelavnsboller og en kop kaffe, mens ungerne legede.

Petra og jeg spiste aftensmad oppe hos dem - Anders blev hjemme med de to små da Rakel havde lidt feber - så de skulle nok bare blive hjemme i sengen og slappe af.

Den stakkels far var helt slidt da Petra og jeg kom hjem - de små havde vist været lidt hårde ved deres far.

Men det var en rigtig god dag. Som Petra og jeg nød lige meget men på hver vores måde. Dejligt med en datter der bliver så begejstret for de ting man laver til hende.

torsdag den 11. februar 2010

Lige lidt om mig.

Jeg blev tagget af Signe i en blogleg. Så det vil jeg lige begive mig ud i at svare på. Det kan jeg nok lige overkomme :o)

BLOMST: Roser - helt bestem hvide "faste" roser - dem er jeg helt tosset med.

MAD: Jeg har ikke rigtigt nogen yndligsret - jeg er ikke krædsen men der er to ting jeg bare ikke kan spise om mit liv så afhang af det - Party Skinke og bønnespirer.

BØGER: Jeg læser mange forskellige ting - men gerne noget hvor historien udspiller sig i 1700 - 1800. Dog har jeg ikke læst så meget efter jeg har fået børn. Tiden er ikke rigtigt til det.

TØJ: Jeg elsker shorts - både sommer og vinter - ellers foretrækker jeg klassik tøj. Pæne bukser - skjorte og trøje.

SKO: Jeg elsker støvler - de skal være flade for ellers føler jeg mig for høj ved siden af Anders da han kun er et par cm højere end mig - det er lidt tosset. Hvis jeg skal alene afsted så gerne støvler med en flot hæl.

BAGVÆRK: Elsker at bage - alt mellem himmel og jord - men jeg hygger mig mest med de specielle kager.

GRØNTSAG: Jeg elsker tomat - men kan ikke tåle dem - øv - ellers er det gulerødder - elsker en god råkostsalat.

FRUGT: Ananas - ingen tvivl om det.

FILM: Min absolutte yndlingsfilm er Robin Hood med Kevin Costner. Den har ligget i toppen siden jeg så den første gang i 91.

THE el. KAFFE: Her hersker heller ingen tvivl - kaffe - drikker nok egentlig alt for meget kaffe - men the er kun til når man er meget forkølet eller har halsbetændelse.

UGEBLAD: Det er kun noget jeg køber når jeg er syg eller i et dårligt humør. Og så er det altid det billigste der findes.

STRAND; SKI el. BYFERIE: Byferie - jeg elsker London og Prag - drømmer om at komme til NY eller Chicago sammen med Anders. Skiferie har jeg aldrig været på og strand bliver meget hurtigt kedeligt for mig. Der skal være noget at kigge på.

VIN el. ØL: Begge dele, det kommer an på situationen. Men fortrækker rødvin frem for hvidvin.

SPORT: Det er ikke noget jeg dyrker meget mere - men har spillet golf i mange år og ville gerne igang igen.

Det var lidt ekstra info om mig - nu ved jeg ikke hvor mange der har fået denne ude i blogland, har ikke kunne følge rigtigt med mens jeg har været syg.

Men jeg vil gerne høre lidt om Mette, Irene, Tina og Piskeriset - hvis I ikke allerede har leget denne leg.

mandag den 8. februar 2010

Året der gik - eller var det kun en uge?

Det har været en temmelig voldsom uge - og den føles som om den har varet i minst tre uger. Sidste weekend tog jeg til Århus med alle min små smagsprøve kager. Det endte med 10 forskellige kager. Det er bestemt ikke nemt at lave små kager uden nogen form de kan stå i - fyldet er svært at få til i blive der hvor det skal, men det gik.
Mini bryllupskagerne.

Tæt på.

Der blev snakket og smagt og hygget. Maria og Loui fik valgt den slags kagebunde og fyld de ville have og vi fik snakket om hvordan de gerne ville have kagen til at se ud. De fik også valgt en rigtig sjov og anderledes topfigur.
Brudeparret efter der var smagt på alle kagerne.

Hjemme fra Århus søndag og så gik der ellers en travl uge igang. Min farfar har ligget på hospitalet så han haar jeg været ude hos nogle gange. Og han har fået en plejehjemsplads så vi skulle flytte ham mens har lå på hospitalet.

Sikke en masse der skulle ordnes. Mine bedsteforældre er jo fra den generation hvor det er manden der står for alt økonomisk og det er også hans navn der står på alle papirerne.

Alle bankpapirer har han ordnet så min farmor ved slet ikke hvordan det hele fungere. Hun vidste faktisk slet ikke i hvilken bank hendes pension gik ind på. Min farfars navn står på lejekontrakten og derfor er det også ham der får boligydelserne, men det får han jo ikke på plejehjemmet.

Så min farmor skal have en tillægslejekontrakt så hun kan få boligydelser når farfar er flyttet, forsikringspapirerne skulle ændres så min farmor står på, bankpapirerne skulle ordnes så min farmor kan finde ud af det.

Og så skulle vi også ordne den fysiske del af at få flyttet min farfar ud på plejehjemmet. Alle hans ting blev flyttet lørdag og så kom han søndag. Så søndag var vi ude på plejehjemmet og hilse på ham og se at han kunne falde godt til.

Han virkede glad og jeg tror det var den bedste løsning for alle at få ham på plejehjem. Så håber jeg bare på at han får en god sidste tid.

For det så ikke skulle være løgn så vågnede jeg i morges med feber - så nu ligger jeg i sengen og har endelige tid til at skrive lidt - synes dog ikke jeg har tid til at ligge syg da der er en masse jeg skal lave. Det er jo snart fastelavn og jeg mangler at lave kostume til Petra og Aksel. Og Petra's er nød til at blive fint da hun ikke har snakket om andet siden jul.

Jeg er blevet tagget til en blog leg af Signe, men jeg må vende tilbage til det i morgen da jeg ikke orker at skrive mere nu.