søndag den 13. marts 2011

Dåb i Århus

I fredags fik jeg syet en vest til Petra og begyndt på en til hver af de to små - stoffet er noget gammelt gardinstof. Det er været min mosters og er tilbage fra dengang det var moderne med tapet og gardin i samme mønster.

Petras vest.

Men det klæder vesten rigtig godt, selv om det er et gammelt gardin. Rakel skal have en vest i samme stof - overvejer at kantbåndet skal have en anden farve så de to ikke bliver helt ens.
Aksels vest bliver syet i noget lidt mere drenget stof med print af små dinosaurer.

Aksels vest.

Petra i hendes vest.

I går kørte vi til Århus for at fejre min svoger om lørdagen - han blev 30 og i dag har vi været til min lille nieces barnedåb.

Hun er blevet døbt i den kirke som min søster og svoger blev viet. Og festen blev også holdt samme sted, nede på Café Hack.

Den lille pige og de stolte forældre

Min søster har selv syet dåbskjolen. Og den er blevet rigtig flot.

Den lille pige i hendes fine kjole

Det var en hyggelig lille fest med noget lækker mad. Der blev snakket en masse og hygget lige som man bør til en barnedåb.

Den lille hovedperson hold også hovedet højt og klarede sig flot gennem festen og det at gå rundt fra arm til arm hos en masse fremmede mennesker. Sej lille pige.

Lidt gæster - Morfar, Oldemor, Tante Susan og Onkelen.

Nu er vi godt hjemme igen og da vi tømte postkassen lå der et brev til mig fra Lene der har en fantastisk blog. Det er et mønster på en poncho til små piger. Den så så sød ud. Så den skal jeg igang med at lave som et af de næste projekter.

Brevet fra Lene.

Men lige nu ligger alle mine unger og sover - jeg fandt et jobopslag som jeg lige har sendt en ansøgning på - Så nu vil jeg til at sy de veste færdige.

12 kommentarer:

Maja sagde ...

imponeret over den fart du lægger for dagen... alt det du når!

Grith sagde ...

Hej Maja.

Tak - jeg kører altid i et højt tempo.

Det hjælper til med at man kan nå en masse.

Knus Grith

Solveig sagde ...

Det er så dejligt lige om morgenen til morgenkaffe at læse dit sidste nye indslag....tak! og det billede af Ea er da bare godt. Sender du det til mig?

Madame sagde ...

Sikke nogle skønne ting du har syet - fine stoffer, du har valgt! Jeg holdt også meget af at sy til min søn, da han var en lille knægt. Og det er nogle smukke billeder du viser fra barnedåben.
Ha' en rigtig god mandag, Grith, klem!

Grith sagde ...

Hej Mor.

Ja, jeg synes også det er et rigtigt godt billede af hende - jeg sender det på mail til dig.

Jeg kommer en tur til København på søndag - så jeg ville hente de der ting.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Madame.

Mange tak, der er noget hyggeligt ved at sy til ens egne unger - og Petra synes det er noget helt specielt når det er hjemmelavet.

Rigtig god mandag til dig også.

Knus Grith

Signe sagde ...

Hvor er Petra (som altid) skøn og det er en fin vest.
Knus

Grith sagde ...

Hej Signe.

Mange tak, hun var nu også stolt af den.

Knus Grith

Kager skal der til sagde ...

Hvor er Petra altså bare blevet stor !!!

Rigtig fin vest, sejt at du kan genbruge de stof, som jeg jo altså synes er ret så pænt !

Hyggehygge
Marianne

Grith sagde ...

Hej Marianne,

Mange tak. Jeg synes også det er noget lækkert stof - jeg har bare meget svært ved at se at det skulle være flot med tapet og gardin i samme print.

Hun er blevet alt for stor - det går så hurtigt.

Knus Grith

Solveig sagde ...

jeg tror faktisk, at jeg har et billede af det gardin og tapet...

Petra er en lille klog pige, hun spurgte mig hvad jordskæl var for noget. Har lige hørt noget om det i radioen...hun går måske og tænker på det og om det kan ske her?

Grith sagde ...

Hej Mor.

Kan du ikke lige prøve at finde det billed til mig?

Jeg har snakket med hende om det - hun forstår ikke helt hvad det er? Og hun virker ikke bekymret!