onsdag den 10. marts 2010

Du har vundet!

Sådan en mail tikkede der ind i min indboks i eftermiddags - og denne gang var det ikke spam. Til Cph LifeStyle messe var der jo en masse stande og ved en af dem købte min mor og moster noget creme og kosttilskud.

Standen var for Helle Thorup Spa, det ligger på Hotel Kong Arthur i København. Her bruger de bl.a. produkter fra Ole Henriksen. Og her kunne man som ved mange af de andre stande tilmelde sig en lille konkurrence. Det gjorde jeg - men havde indtil i eftermiddags glemt alt om det.

Men, men, men - jeg vandt - en dag i spa med en ledsager og det er inklusiv en times ansigts eller kropsbehandling. Det synes jeg var en dejlig ting at vinde - det er endda en valgfri dato, så Anders tager en fridag og så får vi ungerne passet om aftenen og slutter dagen med en god middag.
Hotel Kong Arthur.

Jeg har ellers aldrig rigtigt vundet noget før - 35 kr i lotto med jævne mellemrum er vist det meste. Så jeg glæder mig voldsomt, nu skal vi bare finde en dato og så finde ud af hvilken behandling vi skal have.

Hvad er det vildste I har vundet?

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Nej hvor fedt! Stort tillykke - det er da superdejligt :-)

Håber du får en fantastisk dag ud af det!

Grith sagde ...

Hej Piskeris.

Ja, det er så dejligt! Jeg glæder mig allerede så meget.

Og jeg er helt sikker på at Anders og jeg får en super hyggelig dag.

Knus Grith

Solstrålen sagde ...

Et stort tillykke herfra. Husk nu og nyd det. Det er altid godt når der er forkæelse og hygge til et par forhold.

knus

Grith sagde ...

Hej Solstrålen.

Mange tak - det er nemlig vigtigt at passe på et forhold, og så er det jo dejligt når man får muligheden foræret.

Knus Grith

Irene Lykke Fisker sagde ...

Tillykke med det :)
Jeg har vist aldrig rigtigt vundet noget særligt til mig selv (??), men i mine unge dage vandt jeg engang en single sculler (robåd) til min roklub :D

Knus Irene

Grith sagde ...

Hej Irene.

Tak - det er heller ikke det vilde jeg tidligere har vundet.

Det er da alligevel fedt at vinde en båd - selv om det ikke var til dig selv ;o)

Knus Grith