søndag den 6. juni 2010

Det er ikke lige til at se det....

Hvis man ikke lige ved det.

Sidste weekend fik jeg en del garn af min moster, så nu er jeg i fuld gang med at hækle blomster en en masse forskellige størrelser - det skal ende med at være overdelen til en kjole til Petra.
Blomsterne.

Når der er nok syr jeg dem sammen på en tilfældig måde og så syr jeg en overdel til en kjole - det nederste af kjolen skal være af noget løst sommerstof.
Blomsterne tæt på.

Nogle andre blomster.

Jeg har ikke nogen planer for hvor mange der skal laves af de forskellige størrelser, men når jeg synes der er nok så syr - ikke de store tanker i det.

Igår var vi nede i "vores" hus - jeg skriver vores i " " fordi vi stadig mangler en endelig købsaftale - advokaten har den til gennemlæsning igen efter der var nogle ting der skulle rettes.

Men vi satser på at kunne skrive under på nogle meget dyre papirer i løbet af den uge der kommer nu - hvis alt går godt. Det er så vildt og vi glæder os SÅ meget - vi var nede og kigge og måle op og tage noter over de ting vi skal have lavet og hvilken priotet vi skal give de forskellige ting.

På fredag er sidste dag i praktik, det er også lidt underligt at det allerede er slut - så har jeg sommerferie. Håber virkelig jeg kan finde et godt sommerferie job - det ville virkelig være rart med nogle ekstra penge når nu vi køber hus. Tænker jeg hellere må lave en lille kage og have med på arbejde på fredag - ved allerede hvordan den skal se ud - men det afslører jeg når den er blevet spist!

Hele dagen i dag er blevet brugt nede i gården - det har bare været super vejr og aftenen sluttede med aftensmad og bad til alle ungerne. Nu er jeg træt og vil sætte mig og hækle videre.

8 kommentarer:

Jule Mig sagde ...

Sikken nogle fine blomster !! Jeg skal have hæklet en masse små hjerter til en slags .. hedder det mon bolero ?? Nå, men såden en kortærmet mini jakke/trøje ting.

Måske jeg skulle lave nogle blomster og putte i også...

Hvor bliver det fedt når i står med nøglen og huset er Jeres !!!

Hyggehygge
Marianne

Signe sagde ...

Man kan da kun glæde sig over at være lige ved at have hus.
Og sikke søde blomster - jeg glæder mig til at se det færdigt

Vibeke sagde ...

Hold da op en masse hæklet blomster. Jeg ville ønkse jeg kunne hækle.
Glæder mig til at se det færdige resultat

Grith sagde ...

Hej Marianne.

Tak, jeg tror godt jeg ved hvad det er for en jakke/trøje ting du snakker om.

Den ville da blive super sød med hjerter og blomster.

Det bliver nemlig så fedt at få nøglerne, det var en helt fantastisk oplevelse at være nede og kigge på huset igen.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Signe.

Det er så fedt snart at have et hus.

Jeg skal nok lægge billeder ind af den færdige kjole.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Vibeke.

Ja, der er en del, desværre ikke helt nok endnu - men det går stærkt.

Du kunne nu sagtens lære at hækle - det er egentlig meget nemt og man kan næsten ikke lave fejl!

Knus Grith

KageMor sagde ...

Rigtig søde blomster! Det skal nok blive godt med jeres hus.

Grith sagde ...

Hej KageMor.

Mange tak - og vi glæder os som gale til at vi får nøglerne og overtager huset.

Knus Grith