tirsdag den 1. marts 2011

Jeg vandt...

Jeg vandt en Give Away hos Sirianna i lørdags, hvilket var helt fantastisk - Så tak for det.

Sirianna har iøvrigt en rigtig hyggelig blog med en masse spændende ting. Så tag lige at kigge forbi.

I dag har jeg så fået pakken med alle de lækre ting.


Pakken.

Inde i pakken lå der en fint indpakket gave, med det sødeste bånd og en lille blomst - der er altså noget specielt over at få en pakke der er så pænt pakket ind.

Den fine pakke.

Båndet og blomsten.

Selv indpakningen kan jo bruges til noget.

Indholdet af pakken var en lille pung med en masse forskellige perler og noget flot bånd. Der var også et par flotte tegninger og noget sødt papir. Det var en super lækker Give Away - så jeg er meget glad for jeg vandt.

Indholdet af pakken.

Hele dagen i dag er brugt på fastelavnskostume til Petra, hun har valg noget specielt som alle andre år, og jeg er nok startet lidt sent, men vi når det jo alligevel.

Papir på gulvet.

Jeg har jo ikke mit syrum endnu, derfor heller ikke noget bord jeg kan bruge når jeg designer mønster eller klipper stof, så det forgår på gulvet - Av mine knæ, det er jeg sgu blevet for gammel til. Av Av Av.

Stoffet til Petra's kostume.

Jeg er lidt spændt på hvordan resultatet bliver, jeg har nemlig ikke kunne finde et mønster at ændre i, så det har jeg måtte lave helt fra bunden.

Resten af aftenen skal gå med mere kostume - tænker at når tvillingerne også skal begynde at holde fastelavn at jeg nok kommer til at starte lidt før - jeg er god til at sy, men ikke 3 kostumer på 3 dage.

Så må hellere begynde at snakke fornuftigt til mg selv nu, så er jeg nok klar om et år.

søndag den 27. februar 2011

Quiltet bakke og andet godt

Weekenden har stået i hyggens og afslapningens tegn - troede jeg da.
Det startede godt, lørdag formiddag skulle jeg på marked med Bedsteveninden. Der er et sted uden for byen der sælger gamle møbler så vi havde aftalt at vi skulle derud.

Da vi kom derud var der vinterlukket, så turen gik istedet til Slagelse hvor vi shoppede lidt forskellige ting. Jeg fik lim til min bakke og lidt kugler til mine halskæder. Derud over fik jeg lidt forskelligt stof til kjoler og bukser til ungerne. Og noget stof så jeg kan sy en taske til mine strikkepinde og hælkenåle. Mangler bare at finde på en god løsning til det.
Lidt blandet stof.

Jeg leder stadig efter noget orange stof, men det er ikke til at opdrive - det skal være orange med lidt mønster. Det er umuligt at finde. Fik dog noget orange, som jeg må stille mig tilfreds med for nu.
Orange stof.

En anden ting der heller ikke er til at opdrive er et mønster på en børnekjole med et kort bærestykke og rauland ærmer. Kunne ikke finde et eneste mønster. Så hvis nogen derude i Blogland ligger inde med det, vil jeg meget gerne låne det.

Dog fik jeg mønster på nogle smart bukser til ungerne og lidt søde knapper til kjolerne til tøserne.
Knapper.

Lørdag aften hyggede jeg med Petra og vi lavede nogle skåle af Hama perler, jeg har set disse skåle mange steder rundt om i Blogland, så undskylder hvis nogen mener de skulle have været krediteret.
Petra's lille skål.

Min skål

Jeg synes det ser helt fantastisk flot ud som perlerne er smeltet sammen, og de skinder så flot i forhold til når man stryger dem.

Perler meget tæt på.

Jeg lavede min i kun hvid og sort, da det er de farver vi har i spisestuen. Så den kommer til at passe godt ind når den står på spisebordet.

Petra hyggede sig meget med at sidde og lægge perler i skålen og var meget stolt da hende skål var færdig.
Petra med hendes skål.

Petra med begge skåle.

Da Petra var kommet i seng gik jeg igang med min bakke, jeg fik klippet en masse små stykker stof og limet dem fast på bakken.

Bakken med løse stykker stof.


Bakken med lapperne limet fast.

Der blev lidt lapper stof til overs så jeg tænkte at jeg ville pynte min nye inspirationsbog lidt. Den gamle er blevet fyldt med gode ideer, ideer der er blevet ført ud i livet og ideer der aldrig er blevet til noget.

Inspirationsbog.

Søndagen er blevet brugt på at finde mit Pas og rydde op i alle mine flyttekasser med stof og pakke dem ud. Mit rum er ikke færdigt endnu, og der går nok også lidt tid før det bliver det så alt står nu i soveværelset så jeg kan komme til det.

Her til aften har min bakke fået første lag lak og den står nu og tørrer ude i køkkenet, jeg er så spændt på at se den helt færdig, men den skal jo nok have mere end en gang før at stoffet er pakket så godt ind at bakken kan bruges til noget.

I morgen står en på hygge med min lille dreng, han nød til at komme en tur til lægen.

fredag den 25. februar 2011

Banko.

Jeg har for første gang i mit liv været til Banko, jeg tog afsted igår aftes med bedsteveninden. Det er en lidt alternativ ting at tage til som ungt menneske, men det er en mulighed for at komme ud.

Anders arbejder jo fuld tid og læser om aftenen, så det at gå til noget fast er der ikke mulighed for i mit liv endnu, men så er banko jo noget jeg kan lave med min veninde. Men må sige at vi faldt noget ud fra den anden flok der kom. Og der var mange mennesker.

Men det var sjovt og billigt, og så købte jeg nogle ekstra spil til os og den vandt Bedsteveninden 550kr på. Så noget fik vi med hjem.

Bedsteveninden til Banko.

Mine plader.

Jeg havde taget strikketøj med, fordi jeg lidt troede at det var noget stille og roligt noget, men de der gamle damer de er sgu seje. De spillede på 8 plader eller mere og jeg skulle virkelig koncentrer mig for at følge med på 4 plader. Hold nu fast det gik stærkt - der blev ikke kigget meget på strikketøj.

I går formiddags var jeg også hjemme hos Bedsteveninden og sy, jeg kom godt videre med min nederdel, og den er lige straks færdig.

Den skal lige lægges op og foret skal sættes fast.
Nederdelen.

Den har en lille orange stribe og jeg har syet med en orange tråd for at sætte lidt ekstra detaljer på.
Tæt på.

Desværre er den orange ikke helt tydelig på foto.

Jeg var så heldig at få noget garn i orange af min farmor som skal bruges til et par benvarmere der kan bruges til nederdelen. Og så var jeg så heldig at Bedsteveninden har købt en orange knap til mig. Så nu er det bare at få det sidste lavet færdig.
Nederdel med garn og knap.

Min bakke ligger og tørrer så den kan jeg også snart få færdig.

onsdag den 23. februar 2011

Og hemmeligheden er...

At min aller kæreste mand har fået nyt job. Jeg måtte ikke sige noget før han havde forhandlet løn, og sagt sit nuværende job op.

Han er så glad, og det gør mig glad. Det er en højere stilling, med mange flere udfordringer og der er ingen tvivl om at Anders trives bedst når han bliver udfordret.

Så der har været glade dage i det lille hjem.

Jeg er kommet videre med flere projekter, min bakke er slebet en lille smule, ikke meget da man stadig gerne må kunne se at det er en gammel bakke, og så er der kommet en lag maling på og nu ligger den og tørrer.

Bakken på bordet.

En anden ting jeg har luret på i et stykke tid er vores lille badeværelse i stueetagen. Det er et ok badeværelse til daglig brug og til gæster. Men Gud hvor er det grimt. Det er et stort farvehelvede.

Fliserne er i princippet helt fine - retro, men resten er noget bæ. Toilettet er gammelt og grønt, med et endnu grønnere bræt. Håndvasken er gigantisk og slidt. Væggene er pisgule og loftet er en slags træ og vinduet er en anden.

Det lille stygge badeværelse.

Jeg har tænkt at nu vi ikke har råd til at lave badeværelset helt om, så kunne man jo stadig gøre noget lækkert ved det rum. Nyt tapet, maling i loftet, nyt wc og håndvask og så ville jeg male fugerne. Så kan rummet blive ganske flot, samt en masse forskelligt pynt.

Jeg har forsøgt mig her til aften med en lille del af fugerne, og synes det alene gør en kæmpe forskel for fliserne.

Fliserne før.

Fliserne efter.

Hvad synes I?

tirsdag den 22. februar 2011

Ihhh... se hvad der lå til mig

I min postkasse da jeg kom hjem i dag. Et pink kort med en lille hilsen og et par fine øreringe. Det var fra Fru E. Jeg har været forbi hende blog nogle gange og her den anden dag faldt jeg over en bortgivning.

Kort og gave.

Hun havde nogle ting hun ikke brugte og ville bortgive hvis nogen var interesseret. Jeg faldt med det samme for øreringene. De er så søde og fine, så dem har hun været så sød at sende til mig - de er allerede taget i brug.

Øreringene.

Dagen i dag har været brugt sammen med Bedsteveninden. På vores sydage. Det er så hyggeligt bare at sidde og sy. Hun har de sidste par gange syet pudebetræk og denne gang skulle hun igang med det der er nummeret svære.

Så hun har syet en klemmepose. Den blev så flot. Hun lærer ret hurtigt. Så jeg er også lidt spændt på hvad det, næste hun har lyst til at begive sig ud, det er.

Klemmeposen.

Jeg sad herhjemme og kigger på et par af mine forskellige projekter, og i den forbindelse skulle jeg finde noget stof. Jeg tænkte at jeg lige ville udlevere mig selv lidt og vise jer hvor meget hobby ting jeg har. (eller en del af det - det er bestemt ikke det hele)

Mine flyttekasser med stof.

Vi er jo ikke kommet på plads i huset endnu, og mit hobbyrum er helt råt, og mangler alt fra gulv til tapet og loft. Så alle mine hobbyting er ikke pakket ud endnu. Det er lidt hårdt. For i mit gamle rum vidste jeg hvor jeg havde alt! Nu kan jeg ikke finde noget som helst.

I morgen skal jeg alligevel lede efter noget andet så der kommer jeg til at lægge tingene i nogle skuffer så jeg kan finde ting.

Men jeg skulle finde noget nyt til et projekt med nogle tidsskriftkasser jeg har, men jeg kunne ikke finde det jeg skulle bruge. Men noget skal der ske med de kasser - de er så ufatteligt kedelige.

Tidsskriftkasse.

Men jeg fandt tilgengæld noget af det stof jeg skal bruge til min bakke. Så nu skal der klippes på livet løs. Nej hvor jeg glæder mig til den bakke er færdig, jeg er så spændt på resultatet og så glæder jeg mig til at kunne dele min hemmelighed.

Stof til min bakke.


Det hvide stof er en rest fra min søsters brudekjole. Håber hun kan leve med den bliver lavet til bakke.

mandag den 21. februar 2011

Jeg har en...

En hemmelighed - og jeg kan ikke sige det til nogen! Glæder mig til at kunne dele det.

Nå, men noget der bestemt ikke er en hemmelighed er hvilken udvikling min gammel grimme bakke har gennemgået.

Og det er ikke så lidt den har været ude for, og jeg håber at det skal være rigtig skidt før det kan blive godt, for nej hvor er den grim.

Den gik fra at være grim og gammel til at være pakket ind i sæbe, til at være voldsomt klam, til at være endnu mere grim end da den startede sin udvikling.

Grim gammel bakke - pakket ind.

Grim gammel og meget klam bakke.

Grim gammel og meget klam bakke tæt på.

Endnu grimmere bakke.

Endnu grimmere bakke bagpå.

Nu skal den bare slibes og så have en ny gang maling og noget flot pynt. Men nu skal den lige ligge og tørre lidt, dem kom nemlig også i bad så alt det brune sæbe kunne komme af.

Den metode til at fjerne maling at varmt anbefales. Det var som at køre en varm kniv gennem blødt smør.

I morgen står den på hygge sy dag hos bedsteveninden. Det glæder jeg mig til ganske som jeg plejer og så skal jeg have fundet mit pas.

Det er et eller andet sted i huset, hvilket jo er et meget godt udgangspunkt! Puha.

søndag den 20. februar 2011

Verdens bedste farmor!

Jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til min farmor. Hun er en hyggelig ældre dame, som jeg deler mange af mine hobbies med. Hun har altid lavet en masse kreative ting selv og som barn var det noget af det sjoveste når man kunne sidde i min farmor og farfars stue og lave perler eller andet sjovt.

Vi blev tit passet af min farmor når vi var syge som børn, og selv om man var syg så var det alligevel noget af det bedste man kunne komme til.

Min farfar døde i sommers, og jeg har gennem de sidste mange år, hjulpet både farfar og farmor med en masse ting. Og jeg hjalp min farmor ekstra meget i den sidste tid min farfar levede for der var en masse ting min farmor ikke var vant til at skulle klare.

Nu er der kommet lidt mere ro på hendes tilværelse og hun har det meget bedre for det var hårdt for hende at passe min farfar. Og nu har hun altså spurgt om ikke jeg gerne ville tage med hende ud og rejse, da hun har nogle steder hun gerne vil opleve mens hun stadig kan.

Så jeg skal en uge til...

Image: dan / FreeDigitalPhotos.net'>Billedet er lånt hos: www.freedigitalphotos.net

London, Baby...

Vi skal en uge til London. Bare hende og jeg. Det glæder jeg mig rigtigt meget til. Vi skal se en masse spændende ting og jeg har været i London en del gange før og elsker simpelthen den by. Og jeg glæder mig meget til at vis min farmor alle de spændende ting der er at se - om end vi ikke kan nå alt på en uge.

Så min farmor kom her til Korsør fredag aften og spiste med, og da ungerne var i seng satte vi os ned og fandt et hotel og fly. Så nu er hele rejsen bestilt.

Og ikke nok med at jeg er blevet forkælet med en rejse til London så blev jeg endda også forkælet en hel del da Farmor og jeg var en tur i Slagelse i dag.

Mine fine gaver.

Jeg havde spurgt Farmor om hun havde en zik zak-saks som jeg måtte låne, men det havde hun ikke, en ville gerne give mig en.

Og jeg fik også noget garn og et par strikkepinde. Jeg skal bruge garnet til et par benvarmere, og den farve garn var ikke lige til at opdrive.

Grunden til at jeg ville låne en zik zak-saks, var at jeg har fået endnu en idé til et projekt jeg skal igang med, og der skal man bruge en sådan saks. Jeg skal nemlig til at lave en meget meget meget grim gammel bakke, køn og sjov.

Den gamle grimme bakke.


Den gamle grimme bakke, set lidt fra siden.

Jeg har jo stofrester nok til at sy tøj til den russiske hær (dog i nogle lidt utraditionelle farver) Og der ville jeg finde nogle søde, sarte stofrester og klippe ud i firkanter med zik zak-saksen og de skal så limes på bakken og så skal den lakeres så den kan holde til lidt.

Men lige til at starte med skal jeg havde en gamle maling af bakken for guderne skal vide at den bakke er alt andet end køn.

Her til eftermiddag pakkede vi alle ungerne i bilen og smuttede hjem til min far, Anders tog toget så Farmor kunne køre med mig og ungerne. Så vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med min far og hans kone. Og fik noget lækkert mad.

Alt i alt har det foreløbig været en super hygge weekend, og jeg håber den bliver ved i morgen også. Dog bliver jeg nok knapt så forkælet som jeg har været mens Farmor har været her.