tirsdag den 22. februar 2011

Ihhh... se hvad der lå til mig

I min postkasse da jeg kom hjem i dag. Et pink kort med en lille hilsen og et par fine øreringe. Det var fra Fru E. Jeg har været forbi hende blog nogle gange og her den anden dag faldt jeg over en bortgivning.

Kort og gave.

Hun havde nogle ting hun ikke brugte og ville bortgive hvis nogen var interesseret. Jeg faldt med det samme for øreringene. De er så søde og fine, så dem har hun været så sød at sende til mig - de er allerede taget i brug.

Øreringene.

Dagen i dag har været brugt sammen med Bedsteveninden. På vores sydage. Det er så hyggeligt bare at sidde og sy. Hun har de sidste par gange syet pudebetræk og denne gang skulle hun igang med det der er nummeret svære.

Så hun har syet en klemmepose. Den blev så flot. Hun lærer ret hurtigt. Så jeg er også lidt spændt på hvad det, næste hun har lyst til at begive sig ud, det er.

Klemmeposen.

Jeg sad herhjemme og kigger på et par af mine forskellige projekter, og i den forbindelse skulle jeg finde noget stof. Jeg tænkte at jeg lige ville udlevere mig selv lidt og vise jer hvor meget hobby ting jeg har. (eller en del af det - det er bestemt ikke det hele)

Mine flyttekasser med stof.

Vi er jo ikke kommet på plads i huset endnu, og mit hobbyrum er helt råt, og mangler alt fra gulv til tapet og loft. Så alle mine hobbyting er ikke pakket ud endnu. Det er lidt hårdt. For i mit gamle rum vidste jeg hvor jeg havde alt! Nu kan jeg ikke finde noget som helst.

I morgen skal jeg alligevel lede efter noget andet så der kommer jeg til at lægge tingene i nogle skuffer så jeg kan finde ting.

Men jeg skulle finde noget nyt til et projekt med nogle tidsskriftkasser jeg har, men jeg kunne ikke finde det jeg skulle bruge. Men noget skal der ske med de kasser - de er så ufatteligt kedelige.

Tidsskriftkasse.

Men jeg fandt tilgengæld noget af det stof jeg skal bruge til min bakke. Så nu skal der klippes på livet løs. Nej hvor jeg glæder mig til den bakke er færdig, jeg er så spændt på resultatet og så glæder jeg mig til at kunne dele min hemmelighed.

Stof til min bakke.


Det hvide stof er en rest fra min søsters brudekjole. Håber hun kan leve med den bliver lavet til bakke.

4 kommentarer:

Hanne sagde ...

Hvor er de bare søde de øreringe - ja nogen gange kan man være heldig.
Sikken dog en masse stof - det er da helt vildt (jeg har godt nok også meget men jeg tror ikke jeg har så meget som dig)
Er spændt på at se bakken færdig.
KH hanne

Grith sagde ...

Hej Hanne.

Ja de er så fine.

Ja der er meget stof - manden fik næsten en hjerneblødning da jeg pakkede det ned og han så mængden.

Arbejder alt hvad jeg kan på bakken.

Knus Grith

Madame sagde ...

Tillykke med de skønne øreringe - de er vel nok fine!
Ha' en dejlig dag, Grith!

Grith sagde ...

Hej Madame.

Mange tak, jeg er også glad for dem.

Og i lige måde.

Knus Grith