fredag den 25. september 2009

Så langt... så godt...

Det har igen været nogle travle dage... Men hvad andet kan man forvente med alle de projekter jeg har kastet mig over i disse dage. Igår tog Anders og jeg på stor indkøb. Vi skulle rundt nogle forskellige steder for at finde de ting der skal bruges til maden, til barnedåben.

Det tog hele dagen at handle ind, men vi fik da også klaret stort set det hele, nu er det kun småting vi mangler.

Efter vi havde handlet hentet vi Petra, og så kørte Anders og de to små ned til min far, med alle drikkevarene og pynten. Anders skulle spise dernede så Petra og jeg havde mor og datter hygge aften. Det var så rart at være lidt alene med hende, og vi lavede alle de ting man ikke må normalt, som at spise slik og is efter aftensmaden som heller ikke var sund (røde pølser & spagetti)

Da vi sad og spiste is spurgte Petra hvordan is mærkes, så det måtte hun jo så prøve (hvilket bestemt heller ikke er noget hun får lov til normalt)



Petra med is i hånden.

Det skulle også lige gnides lidt ud i hånden (Nej hvor var der fedtet på bordet efter hun var kommet i seng)

Jeg kan informere om at barnet synes det var meget smasket...

I dag har den stået på rengøring og bagning af kager til barnedåben - bundene skal laves af mud-cake og dette er nok de største kager jeg nogensiden har bagt 30 og 35 cm i diameter. Det fylder godt på komfuret.

Der dufter af kage i hele lejligheden og i hele opgangen.



Denne opskrift er til en meget stor kage - 35 cm i diameter. Husk at hvis kagen er mindre skal men regne det ud i volumen og ikke bare dividere. Skriv endelig hvis du skal bruge hjælp - bage tiden bliver også mindre jo mindre kagen bliver.

Selvhævende mel er ikke noget man kan købe i den lokale købmand men det kan købes her

Min søster skrev til mig i dag at hun var på vej op til hospitalet hvor hun skal have sat æg op så hun kan blive gravid. Det er helt vildt - først finder vi ud af at vi skal være morbror og tante til sommer og så i dag får vi at vide at der er en chance for at vi også skal være moster og onkel til sommer. Det er jo helt fantastisk. Nu skal alt bare gå godt.

Jeg er også blevet færdig med at sy foer i dåbskjolerne, nu mangler jeg lige at lave de to små kyser der hører til, men det bliver i morgen efter jeg har ryddet lidt på i stuen - det trænger det lidt til - det er blevet forsømt på det sidste.

Toppen af dåbskjolen til Aksel.

Toppen af dåbskjolen til Rakel.

En lille detalje på kjolen.

Aksel's dåbskjole i fuld længde.

Rakel's dåbskjole i fuld længde.

Så her til aften har jeg siddet og lavet blade til roserne der skal pynte på kagen, og så har de fået lidt perlemors "støv" på. Synes lidt at der manglede en lille smule på blomsterne - men nu er jeg tilfreds. Så nu mangler jeg bare fyldet til kagen og så sy de sidste par småting.

Så jeg er ret sikker på at jeg når det hele - forløbig kører alt efter planen, men der er stadig mange ting der kan nå at gå op i l...!




Blade til roserne - billedet er ikke alt for godt.


Roserne efter de har fået blade under knoppen og perlemors "støv"


Lyserød rose - Jeg synes ret godt om dem - det skal nok ende med at se ok ud på kagen.


Nu skal jeg i seng og nå at få en ordentlig nattesøvn inden det hele går løs igen i morgen - Gudskelov for at Anders han er hjemme i disse dage til at tage alt det hårde arbejde med de to små - og nej hvor jeg glæder mig til at slappe af med dem igen... Glæder mig til søndag hvor vi skal se hele familien og til mandag hvor jeg ingenting skal... intet, absolut intet.

Kan I sove godt derude... Og tag lige en ekstra time på mine vejne...

7 kommentarer:

Anders Rasmussen sagde ...

jeg vil med glæde tage en ekstra time for dig skat.

Grith sagde ...

Hmm... nej - det må du mandag morgen. Tak for hjælpen!

Anders Rasmussen sagde ...

jeg glæder mig til mandag =)

selv tak

Irene sagde ...

Jeg må bøje mig i støvet for dig...Sikke dog en energi..
Super flotte dåbskjoler,de bliver jo yndige de to små på søndag.
Og den KAGE, jeg er så spændt på at se den færdig..Jeg må sige de er virkelig flotte dine roser, hvor mange kager af den slags har du dog lavet før?????
Knus og rigtig god barnedåb :-)

Grith sagde ...

Hej Mrs.

Tak skal du have - jeg elsker jo alle disse ting.

Jeg er også selv ret stolt af mine roser - det har jeg ikke prøvet før. Jeg har ikke lavet ret mange kager. 3 i alt, og de har været meget små - så dette er også noget af et sats. Håber bare på at slippe godt fra det.

Jeg har brugt nogle videoer på nettet for at lære at lave de der roser og så har jeg brugt mange timer foran computeren for at læse alle jeres kageblogs.

Så håber jeg har forstået det hele rigtigt. Så jeg siger også tak til dig for at jeg har kunne lære en masse.

Jeg lægger billeder ind på søndag af kagen.

Irene sagde ...

Tak skal du ha` og jeg glæder mig allerede til søndag og kagen :-)

Irene sagde ...

Og jeg venter stadig spændt på dine billeder af den famøse barnedåbs kage...Nu er det mandag ;-)