tirsdag den 4. maj 2010

Farvel - det var en god tid vi havde!

Det går bare ikke rigtigt godt i de her dage - vores dejlige lille røde bil er død. Det skulle til syn og da Anders kom med den, fandt de et lille hul i bremseslangen (eller sådan noget) Og det må der ikke være så den fik køreforbud - så Anders kom hjem med toget.
En anden lille bil der nok også har kørt den sidste tur.

Vi kan ikke rigtigt få det til at hænge sammen med tre børn og arbejde der skal passes uden en bil. Det tager Anders, i bil, 30 min at aflevere de små i vuggestuen og komme på arbejde, med tog tager det 1½ TIME!!!

Det hænger jo slet ikke sammen med at de gerne vil have flere mennesker til at tage det offentlige. Så Anders skal ud i morgen og kigge på en ny bil - og så bliver det nok en der er lidt større - selv om jeg ikke bryder mig om store biler. Men det er jo fornuftigt nok - så kan vi bedre have bagage med når vi skal til jylland.

Nu er der gået endnu en lang dag, med arbejde og syge børn og teoritime - så jeg vil se at finde min dyne og se om ikke dagen i morgen bringer noget bedre med sig end de sidste mange dage har gjort.

14 kommentarer:

Irene sagde ...

Hvorfor kommer alt det dårlige altid på samme tid?, jeg kender det alt for godt...
Op med humøret, det vender snart og alt ser igen lyst og lovende ud, på den anden side...
Og en ny bil er jo også dejlig ;-)
Ps. Din mariehønekage er rigtig sød.
Knus Irene

Signe sagde ...

Der er mange ting som er besynderligt modsatrettede - vi skal arbejde mere, så vi får flere institutionslukkedage. Og vi skal passe på miljøet, så derfor skal det være besværligt at bruge det offentlige og herfra er det så også væsentligt dyrere end at have bil.
Der er altid lys for enden af tunnelen.
Knus

Grith sagde ...

Hej Irene.

Ja det er underligt som det dårlige altid kommer i klumper. Men synes denne klump er ved at være for stor...

Nu glæder jeg mig til weekenden - min mor passer alle ungerne så kan vi få bil og jeg kan få gjort rent.

Og tak, synes også den blev ret sød.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Signe.

Det er nemlig besynderligt - det kan jo ikke komme på tale at vi ville undvære en bil og Anders så skal bruge en time mere om morgene.

Så tror aldrig vi bliver de store fans af den offentlige transport.

Jeg glæder mig til der kommer lidt lys.

Knus Grith

Tina Liel sagde ...

Pyh der sker da lidt rigeligt for tiden. Først godt at høre at Aksel har det godt igen. Sikke en forskrækkelse - må ikke have været sjovt for Anders at skulle ringe 112. Surt med bilen....... Håber at I finder en til rimelig pris. Ikke så sjovt med udgifter der lige pludselig dukker op. Og sikke en flot kage og Petra er bare sød. Dejlige navne I har valgt til børnene. Ha en god dag UDEN for mange begivenheder. KNUS♥

Grith sagde ...

Hej Tina.

Ja der sker alt for meget - og så du siger er det gode at Aksel har det godt igen.

Nu skal alle bare ovenpå.

Tak, jeg hedder jo noget lidt specielt, og synes det er dejligt at være "ene" om det navn. Så det synes jeg også mine unger skulle.

Forløbig har i dag været uden nogen begivenheder - håber lidt det bliver ved - det virker dejligt stille.

Knus Grith

Tina kristine sagde ...

aaarrrrgggg øv... jeg kender alt til det med at, en ulykker sjældent kommer alene..... men hæng i /hold ud der er faktisk lys forud, selvom det virker uendeligt langt væk.... så kommer det :0)

Mig sagde ...

Aj altså.... Håber I hurtigt får fingerne i en god bil !!! Mankan faktisk næsten ikke leve et ordentligt liv uden.. Det blir i hvertfald.. MEGET besværligt !!!

Jeg synes det med navne, var noget svært noget... Men... de er da heldigvis galde for deres navne...

Hyggehygge
Marianne

Grith sagde ...

Hej Tina Kristine.

Ja, det er ikke så sjov en periode vi er inde i - men der begynder da så småt at være et lille lys ude for enden.

Nu må se hvad de næste par dage bringer.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej Marianne.

Anders er i fuld gang med at finde en ny god bil til os - heldigvis en af de ting han har godt styr på.

Navne er noget mærkeligt noget - jeg bliv drillet som barn med mit navn, fordi det var så specielt - så i en lille periode kunne jeg slet ikke lide det.

Et par år senere synes jeg det var fantastisk at hedde noget specielt - så jeg holder fast ved at hvis mine børn ved de hedder det de gør fordi deres far og jeg har valgt navne vi synes passede til dem og at det var nogle stærke navne, så bliver de nok også glade for deres navne. (håber jeg da)

Knus Grith

Irene Lykke Fisker sagde ...

Pyh det lyder til, at I er hårdt spændt op lige for tiden, håber der snart kommer lidt mere ro på samtidig med sommer i luften :)
Knus Irene

jordbærkagen.com sagde ...

Nej nej nej... Så er i ude efter ny bil? Puha det ikke sjovt! Men jeg ved hvordan i har det uden bil...

Grith sagde ...

Hej Irene.

Vi har været meget hårdt spændt op - det ser ud til at det begynder at vende - også takket være mormor'en - heldigvis for det.

Knus Grith

Grith sagde ...

Hej LittleSunhine.

Vi har heldigvis allerede fået fat i en ny bil - det klarede Anders.

Så nu kan vi bedre klare tingene igen.

Knus Grith