søndag den 9. maj 2010

Verdens bedste mor!

Fredag hentede Anders vores nye bil - en fin blå Ford Escort fra 1997. Det er holdt rigtigt flot så vi håber på at den kan holde endnu et par år. Dejligt med en bil hvor der er bagdøre, det gør det altså noget nemmere at få unger ind og ud af bilen.

Da han havde hentet ungerne kørte vi i Field's - det var endnu engang blevet tid til vores storindkøb. Denne gang flottede vi os og gik op på 1. salen og kiggede butikker. Jeg havde et gavekort til H&M så havde lovet Petra lidt tøj - hun fik to kjoler og alle tre unger fik sommerhatte.

Vi skulle også finde en gave til min mor. Hun er verdens bedste mor! I de sidste 14 dage hvor alt bare er kørt skævt har hun hjulpet på den ene og den anden måde. Hun har hentet Anders og Aksel på hospitalet, kørt mig rundt, passet først det ene barn og så det andet barn og så lige dem begge to, og i tirsdags skrev hun så mens hun passede det ene syge barn at hun gerne ville passe alle tre unger i weekenden så Anders og jeg kunne få ryddet op og gjort rent og få lidt tid sammen.

Så hun har været en kæmpe hjælp! Og det ville vi gerne sige på en bedre måde end bare tak.

Så jeg gik på jagt efter nogle ting - det blev til en stor flot kasse, en flaske god rødvin, en æske chokolade, 4 poser lakrids, en gaveæske fra BodyShop med forskellige cremer, en bluse og en smart halskæde.
Mormors gave.

Halskæden tæt på.

Mens jeg var på jagt efter en gave til min mor, gik Anders op og skiftede Rakel, og så købte han også lige en gave til mig!!! Det er ikke så tit det sker, men han er rigtig god til at finde nogle gode ting. Så jeg fik en smart halskæde og tre armbånd i sort - jeg elsker sorte pynteting. Og så havde han været nede i bilen og sætte det, så jeg fik først øje på det da vi skulle hjem - det var en dejlig overraskelse.
Min gave fra Anders.

Lørdag morgen afleverede vi alle tre unger hos min mor og så gjorde vi hovedrent og ryddede helt i bund i alt. Det tog hele dagen at komme igennem alle mulige og umulige ting og sager. Og hvor blev der smidt meget ud. Da vi var færdige lavede vi mad og sad og hyggede og spiste. Da vi var færdige med at spise, kl 21. var jeg så træt at jeg var lige ved at foreslå Anders at vi bare gik i seng, men Anders havde købt ind til Irsk kaffe så vi skulle lige have sådan en.

Alkohol og sukker gjorde virkelig noget ved trætheden - vi kvikkede helt op og fik snakket og hygget og grint. Vi sad med Trivial Pursiut og stillede hinanden spørgsmål - de spørgsmål var nok alligevel ikke så sjove som de blev til i går. Vi grinede og grinede. Det var så sjov en aften og vi blev da også mere og mere fulde. Og klokken blev da alligevel 3 før vi kom i seng, hvilket jo var meget godt gået af nogen der kunne have lagt sig til at sove kl 21.

Dagen i dag har været i et mere stille tempo, vi fik ryddet lidt op i ungernes legetøj og så fik vi set Formel 1. Min mor kom med alle tre unger kl 17 og så lavede jeg noget mad - det blev gnavben, for det elsker min mor. Og så fik jeg endnu en gave - fra Petra i anledningen af mors dag.

En rigtig flot tegning, det er første gang vi har set hende tegne så flotte mennesker, dette er to havfruer, den ene har dog fået ben og kjole på - gæt selv hvilken tegnefilm hun er helt vild med.
Min gave fra Petra, af en eller anden mærkelig årsag er det ikke muligt at rotere dette foto så det ligger rigtigt.

Den ene havfrue.

Havfruen med rødt hår, ben og kjole.

Vi fik givet de to små mad og så kom de i seng og mormor fik sin gave, som hun heldigvis blev glad for. Jeg fik snakket en masse med mor og det var hyggeligt. Hun er verdens bedste mor!!! Og mormor!

Nu sidder vi og slapper af. Og skal lige straks i seng så vi kan blive klar til endnu en uge. Aksel skal på hospitalet på tirsdag så vi kan finde ud af hvad der er med ham. Og jeg skal til teoriprøve - Uha det bliver spændende.

2 kommentarer:

Solveig sagde ...

Tak...og igen tak. Nu tåler den dame ikke mere ros! Så tuder hun!

Grith sagde ...

Hej Mor.

Det må man også gerne. Vi er så glade for din hjælp.

Det er ikke mange mænd man høre sige at de har verdens bedste svigermor.

Knus Grith