torsdag den 27. maj 2010

Ingen titel passer...

Jeg kan slet ikke forstå vi kan blive ved med at have så travlt - vi har hele tiden noget vi skal. Og jeg får ikke så meget tid til at gå med at blogge - men jeg kommer igen når der er lidt mere ro om aftenerne.

For ret lang tid siden blev jeg spurgt om jeg ikke ville lægge mig opskrift på passionsfrugtsmousse ud på bloggen - det har jeg slet ikke kunne tage mig sammen til. Men nu skulle det være. Så her er den - den smager fantastisk og er ret godt i og udenfor kager.
Opskriften.

I lørdags nød vi virkelig vejret - det var så dejligt varmt og vi kunne spise ud til frokost, om end det ikke passede Aksel særligt godt - han ville slet ikke spise nu vi var ude.
En meget utilfreds Aksel.

Petra var tilgengæld helt vild med vi endelig kunne være ud, hun spiste og hyggede og legede. Min rigtig gode og søde veninde og hendes 4 drenge kom forbi, og Petra og de to store legede også rigtigt fint sammen - de små er stadig ganske ligeglade med hinanden.

Det var kun interessant hvis der var et andet barn ved moar!!!
Rakel og hendes "legekammerat"

Petra.

Anders skulle til fødselsdag hos en ven fra "gamle dage" så han og en anden ven tog ud og købte gaver om eftermiddagen og så kom han lige hjem og vendte. Så Louise og jeg hygge hele dagen med alle ungerne.

Jeg synes ikke altid det er nemt at "bo" i mit hoved, men Louise er så god at snakke med og ligner mig på så mange måder og alligevel har hun en anden indgangsvinkel til tingene. Så når vi har snakket er der altid ryddet lidt mere op i mit skøre hoved - det er så dejligt.

Søndag sov Anders længe og Petra og jeg troede vi skulle ned og nyde noget mere godt vejr, men det var så uhyggeligt koldt i forhold til lørdag. Så det blev til en kop kaffe og æble og et lille billede.
Petra om søndagen.

Søndag eftermiddag da Anders vågnede tog vi alle 5 ud til min farfar - Petra er heldigvis meget glad for sin Oldefar og farfar havde virkelig set frem til at skulle have besøg at tvillingerne da det var længe siden de havde været forbi.
Petra og Oldefar

Anders og Aksel hos Oldefar

Min farfar får noget nyt medicin og han ser meget, meget mere rask ud end han gjorde for 4 måneder siden. Min farfar er en dejlig mand og har været en meget stor og vigtig del af min barndom og det er egentligt lidt hårdt at se ham være så gammel som han jo er.

Mandag kom mine forældre til frokost og til aften havde vi Petra's veninde og hendes mor på besøg - jeg skal sy noget for hende. Så det fik vi lige kigget på mens tøsserne legede. Det var en super hyggelig dag på så mange måder.

Louise har spurgt om jeg ville lave en kage de kunne have med til pedagogerne i den børnehave drengene går i - de skal stoppe fordi de har købt hus ude på landet.

Så den fik jeg lavet og afleveret igår.

Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet med jeg havde ikke tid til det jeg rigtigt havde tænkt mig - desværre. Men de blev glade for kagen og den fik meget ros.
Kagen under opsmøring.

Den færdige kage fra den ene vinkel.

Kagen fra den anden vinkel.

Kagen er med Mud-cake bunde, jordbærmousse og lys chokolade ganache - kanten er pyntet med vafler.

I dag har vi så været i banken og nu mangler der kun de sidste småting så får vi vores hus - jeg er ved at blive skør af at glæde mig til at komme væk fra denne lille lejlighed.

Til aften var jeg oppe og hjælpe Louise med at pakke for de flytter her i weekenden - heldigvis flytter de derned hvor vi også køber hus, så der bliver ikke så langt væk, ellers ville jeg nok også savne at snakke med hende for meget. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det er min tur til at flytte.

Nu er jeg også dødtræt og komme ind i min seng inden en ny lang dag starter.

søndag den 16. maj 2010

Ti dog stille!!!!!!

Hvor ville jeg dog ønske at Rakel så sådan ud lige nu! Men det gør hun ikke -
Sovende søde baby.

Hun ser sådan ud!!!
Skrigende sur baby.

Vi har taget sutteflaskerne fra de små, de er næsten et år og skal ikke længere have modermælkserstatning, så flasken var bare blevet sådan lidt hygge for dem.

Aksel sover trygt og godt, han klynkede lige et par gange for at sikre sig at vi nu mente det helt sikkert at han ikke måtte få den. Han ville dog alligevel hellere sove end skrige!

Rakel derimod har en helt anden mening om tingene - hun vil have sin vilje.

Vi har været nød til at flytte hendes seng ind i kontoret så hun ikke vækker de to andre. Hun vil bare ikke give op, hun er dog alligevel så træt at hun falder i søvn, sover i 2 min og vågner op og skriger videre.

At hun gider - der var da lige en der skulle komme og sige til mig kl 19 at jeg skulle gå i seng - så ville det gå så hurtigt med at komme ind under dynen at ingen ville opdage hvad der skete.

Nu håber jeg bare ikke det kommer til at tage alt for mange dage!!!

torsdag den 13. maj 2010

Teoriprøve

Igår var jeg afsted til teoriprøve. I pisse øsende regnvejr, hvilket jo ikke havde været det store problem hvis det ikke lige var fordi prøven blev afholdt et sted i Roskilde hvor det ikke lige er til at komme til uden bil!

Så først en bus hjemmefra, så tog fra Nørreport, så bus fra Roskilde st. og så gik jeg lige i 15 min. Jeg havde været så smart at jeg havde taget en paraply med, men den vej man skulle gå på havde ikke noget fortorv. Så jeg gik i 20 cm højt græs, det kunne min støvler ikke klare, så jeg havde helt våde og meget kolde tær.

Sikke noget skidt!

Så jeg frøs meget voldsomt til teoriprøven og havde meget svært ved at holde koncentrationen, men det gik, jeg bestod! Heldigvis, så er den del overstået.

Om aftenen havde vi besøg af Anders' søster og hende kæreste og hende efterhånden store mave. Vi havde en masse babytøj og ting som de kunne få (vi skal ikke have flere børn) Så hele deres bil var fyldt.

Desværre havde jeg ikke nået at få kigget tøjet igennem og lagt det sammen så det hele var i størrelser. Det har ikke kunnet hænge sammen med alle de syge unger vi har haft. Så nu håber jeg hun kan nå det inden den lille kommer.

tirsdag den 11. maj 2010

Uha, det bliver spændende.

Jeg skal til teoriprøve i morgen - uha hvor jeg synes det er spændende. Jeg klare mig rigtigt godt til prøverne til teori undervisningen, men det er altså noget andet at skulle til en rigtig teoriprøve.

Nu håber jeg bare det bliver bestået.

Min søde veninde har spurgt om ikke jeg ville lave en kage til hendes store drenges børnehave nu de stopper. De skal flytte. Jeg har fået totalt frie hænder, og jeg har fået en rigtig god idé og glæder mig meget til at lave den.

Jeg vender tilbage i morgen med resultatet af teoriprøven.

søndag den 9. maj 2010

Verdens bedste mor!

Fredag hentede Anders vores nye bil - en fin blå Ford Escort fra 1997. Det er holdt rigtigt flot så vi håber på at den kan holde endnu et par år. Dejligt med en bil hvor der er bagdøre, det gør det altså noget nemmere at få unger ind og ud af bilen.

Da han havde hentet ungerne kørte vi i Field's - det var endnu engang blevet tid til vores storindkøb. Denne gang flottede vi os og gik op på 1. salen og kiggede butikker. Jeg havde et gavekort til H&M så havde lovet Petra lidt tøj - hun fik to kjoler og alle tre unger fik sommerhatte.

Vi skulle også finde en gave til min mor. Hun er verdens bedste mor! I de sidste 14 dage hvor alt bare er kørt skævt har hun hjulpet på den ene og den anden måde. Hun har hentet Anders og Aksel på hospitalet, kørt mig rundt, passet først det ene barn og så det andet barn og så lige dem begge to, og i tirsdags skrev hun så mens hun passede det ene syge barn at hun gerne ville passe alle tre unger i weekenden så Anders og jeg kunne få ryddet op og gjort rent og få lidt tid sammen.

Så hun har været en kæmpe hjælp! Og det ville vi gerne sige på en bedre måde end bare tak.

Så jeg gik på jagt efter nogle ting - det blev til en stor flot kasse, en flaske god rødvin, en æske chokolade, 4 poser lakrids, en gaveæske fra BodyShop med forskellige cremer, en bluse og en smart halskæde.
Mormors gave.

Halskæden tæt på.

Mens jeg var på jagt efter en gave til min mor, gik Anders op og skiftede Rakel, og så købte han også lige en gave til mig!!! Det er ikke så tit det sker, men han er rigtig god til at finde nogle gode ting. Så jeg fik en smart halskæde og tre armbånd i sort - jeg elsker sorte pynteting. Og så havde han været nede i bilen og sætte det, så jeg fik først øje på det da vi skulle hjem - det var en dejlig overraskelse.
Min gave fra Anders.

Lørdag morgen afleverede vi alle tre unger hos min mor og så gjorde vi hovedrent og ryddede helt i bund i alt. Det tog hele dagen at komme igennem alle mulige og umulige ting og sager. Og hvor blev der smidt meget ud. Da vi var færdige lavede vi mad og sad og hyggede og spiste. Da vi var færdige med at spise, kl 21. var jeg så træt at jeg var lige ved at foreslå Anders at vi bare gik i seng, men Anders havde købt ind til Irsk kaffe så vi skulle lige have sådan en.

Alkohol og sukker gjorde virkelig noget ved trætheden - vi kvikkede helt op og fik snakket og hygget og grint. Vi sad med Trivial Pursiut og stillede hinanden spørgsmål - de spørgsmål var nok alligevel ikke så sjove som de blev til i går. Vi grinede og grinede. Det var så sjov en aften og vi blev da også mere og mere fulde. Og klokken blev da alligevel 3 før vi kom i seng, hvilket jo var meget godt gået af nogen der kunne have lagt sig til at sove kl 21.

Dagen i dag har været i et mere stille tempo, vi fik ryddet lidt op i ungernes legetøj og så fik vi set Formel 1. Min mor kom med alle tre unger kl 17 og så lavede jeg noget mad - det blev gnavben, for det elsker min mor. Og så fik jeg endnu en gave - fra Petra i anledningen af mors dag.

En rigtig flot tegning, det er første gang vi har set hende tegne så flotte mennesker, dette er to havfruer, den ene har dog fået ben og kjole på - gæt selv hvilken tegnefilm hun er helt vild med.
Min gave fra Petra, af en eller anden mærkelig årsag er det ikke muligt at rotere dette foto så det ligger rigtigt.

Den ene havfrue.

Havfruen med rødt hår, ben og kjole.

Vi fik givet de to små mad og så kom de i seng og mormor fik sin gave, som hun heldigvis blev glad for. Jeg fik snakket en masse med mor og det var hyggeligt. Hun er verdens bedste mor!!! Og mormor!

Nu sidder vi og slapper af. Og skal lige straks i seng så vi kan blive klar til endnu en uge. Aksel skal på hospitalet på tirsdag så vi kan finde ud af hvad der er med ham. Og jeg skal til teoriprøve - Uha det bliver spændende.

tirsdag den 4. maj 2010

Farvel - det var en god tid vi havde!

Det går bare ikke rigtigt godt i de her dage - vores dejlige lille røde bil er død. Det skulle til syn og da Anders kom med den, fandt de et lille hul i bremseslangen (eller sådan noget) Og det må der ikke være så den fik køreforbud - så Anders kom hjem med toget.
En anden lille bil der nok også har kørt den sidste tur.

Vi kan ikke rigtigt få det til at hænge sammen med tre børn og arbejde der skal passes uden en bil. Det tager Anders, i bil, 30 min at aflevere de små i vuggestuen og komme på arbejde, med tog tager det 1½ TIME!!!

Det hænger jo slet ikke sammen med at de gerne vil have flere mennesker til at tage det offentlige. Så Anders skal ud i morgen og kigge på en ny bil - og så bliver det nok en der er lidt større - selv om jeg ikke bryder mig om store biler. Men det er jo fornuftigt nok - så kan vi bedre have bagage med når vi skal til jylland.

Nu er der gået endnu en lang dag, med arbejde og syge børn og teoritime - så jeg vil se at finde min dyne og se om ikke dagen i morgen bringer noget bedre med sig end de sidste mange dage har gjort.

søndag den 2. maj 2010

Der blev lige taget en uge...

Det er efterhånden længe siden jeg har haft overskud til at skrive lidt om vores hverdag - der er sket alt for mange ting. Det har slet ikke være muligt at finde ro til noget.

Hele denne uge har nærmest været taget ud af kalenderen. Og nu er der blevet ro og jeg kan endelig få opdateret lidt på hvad der er sket.

Sidste weekend skulle jeg ud om lørdagen med en god veninde of spise frokost - så Anders smuttede ned til min far om fredagen da vi alligevel skulle derned i weekenden. Det var en rigtig hyggelig dag med Louise og jeg havde glædet mig meget til at se hende. Hun er et fantastisk menneske som jeg holder meget af.

Vi spiste på Café Norden, det var noget lækkert mad og de sidste mange bider blev kun spist fordi jeg ikke ville gå glip af det - ikke på nogen måde pga. sult!

Søndag skulle vi i cirkus Baldoni med Petra mens min mor skulle passe de to små. Det startede også rigtigt godt og vi kom i god tid hvor Petra (og jeg) fik lokket is og popcorn ud af Anders.
Årets første is.

På græsset foran cirkus.

Der var sat nogle bænke op som var overdækket af noget telt, men det var alt for koldt når vi også skulle have is. Så vi måtte ud og sidde på græsset i solen. Petra fik også lokket noget kinesisk produceret plastik fis ud af Anders - noget det kunne lyse og dreje rundt 60 kr!!! De ved nok hvad de skal have for noget der har kostet 2,5 kr at producere.
Petra og hendes legetøj.

Når det lyser og drejer rundt.

I Pausen gik vi ud for at købe candyfloss og mens vi stod der kom min far og hentede Anders da Aksel ikke havde det så godt - Petra og jeg blev og så den sidste del af forestillingen. Mens vi ventede på det skulle starte nød jeg at se Petra smag candyfloss for første gang i hende liv.
Petra og hendes candyfloss.

Anders har et eller andet med fedtede fingre - det kan han ikke holde ud - han kan spise ALT med kniv og gaffel - selv pille rejer!!!! Og Petra har arvet det med ikke at kunne tåle fedtede fingre, så det var noget af en overkommelse for hende at spise den candyfloss. Og det var heller ikke ligefrem små stykker hun hev af.
Petra kæmper med de fedtede fingre.

Små stykker.

Da forestillingen var slut gik vi hjem til morfar hvor vi fik at vide at Anders var kørt til vagtlægen med Aksel da han havde fået det endnu værre.

Anders ringede lidt efter og sagde at han var på hospitalet og at han havde været nød til at ringe 112 på vejen da Aksel ikke træk vejret ordenligt. Så min far og jeg kørte til hospitalet og så kørte Anders med tilbage og pakkede de to andre unger sammen og kom til Næstved igen.

Aksel blev sendt ind til Hvidovre børneafdeling hvor han blev indlagt.

Mandag var en mærkelig dag! Aflevere kun Rakel i vuggestuen virkede helt forkert og Petra var meget bekymret for Aksel og forstod ikke rigtigt noget. Hun har den alder hvor døden er noget hun tænker meget over og hun snakkede en masse om hvad der ville ske hvis Aksel døde - puha det var hårdt at snakke med hende om for jeg kunne jo ikke lade være med at tænke på at det kunne ske.

Nu er han heldigvis hjemme igen og har det godt - tilgengæld fik Rakel om tirsdagen mellemørebetændelse og var ved lægen og 2 dage senere 3-dages-feber. Så fik Aksel feber og i morges kastede Petra op - sikke en uro!

Min mor har været en dejlig hjælp i de her dage til at passe syge børn. Ved ikke helt hvad vi skulle gøre uden - jeg havde det ene syge barn der krævede en masse opmærksomhed og min mor havde det andet barn der krævede en masse.

Fredag kom der en af Anders kollegaer og hentede en kage hun havde spurgt om jeg ville lave til en fødselsdag de skulle holde, pga. syge børn fik jeg slet ikke den tid til kage som jeg normalt ville få, men det blev en meget fin kage.
Mariehønekagen.

Forfra.

Fra siden.

Kagen er med sukkerbrødsbunde, jordbærmousse og hvid chokolade ganache.

Lørdag skulle jeg til fødselsdag hos min venindes børn sammen med de små og det gik godt selvom Rakel faktisk sov under hele "festen", i gave gav vi dem et "gavekort" til en kage, deres mor havde sagt at de ikke ønskede sig noget, men lidt skal man da have - så en hjemmelavet gave kan jo gøre det! Om aftenen smuttede Anders ud og spiste med en kammerat.

Anders er en fantastisk mand (ellers havde jeg jo ikke giftet mig med ham) men har er så flink til at passe unger og hus når jeg skal endnu en af mine mange hundrede hobby ting eller venindebesøg - så vi har forkælet ham lidt i dag og han fik lov at sove længe til morgen (eller formiddag)

Nu er jeg dødtræt for jeg har leget med unger, ordnet Petra's cykel, handlet ind, lavet mad, vasket alt tøjet, passet unger og ryddet op - så det har været en lang dag og nu håber jeg at den kommende uge giver lidt mere ro - synes jeg trænger til en pause!!!