tirsdag den 13. oktober 2009

Det var ikke meningen...

En af pigerne fra min mødregruppe har 4 dejlige unger. Men de er alle syge i øjeblikket - stakkels små. Og hård for forældrene - endnu mere hårdt blev det da den ene af ungerne er blevet indlagt til opservation sammen med faren.

Så er det hårdt at sidde alene hjemme med 3 syge børn, der er oppe om natten. Jeg havde set at hun skrev på facebook at det var hårdt og jeg skrev til hende at hun bare kunne ringe hvis der var noget jeg kunne hjælpe med.

Da jeg vågnede i morges slog det mig at jeg ikke ville kunne få mig selv til at ringe og bede om hjælp - så jeg ringede til hende og sagde at jeg ville komme forbi i et par timer og kigge efter de små børn. Så hun kunne komme ind på hospitalet.

Så jeg fik pakket mig sammen og Anders trådte til og tog sig af vores to små - så jeg kunne komme afsted uden børn. Det gik rigtigt godt med babyerne selv om de ikke rigtigt kender mig - de sov bare fra det hele og vågnede op 20 min inden deres mor kom hjem.

Jeg kom til at undre mig over hvor tit folk tilbyder deres hjælp såfremt man selv beder om den - det er svært. Det er det for mig - folk skal nærmest tvinge mig til at tage imod hjælp.

Nu er jeg hjemme igen og tage mig af mine egne unger så Anders kan få arbejdet. Det er også nemt nu - de sover...

I aften får vi besøg af Anders' kammerat, det skal nok blive hyggeligt.

Ingen kommentarer: