søndag den 18. oktober 2009

Pumpkin Pie

Alle steder ser man disse store flotte Græskar som man kan bruge til de der Halloween lamper. Jeg synes de kan være rigtigt flotte selv om det primært er en amerikansk tradition. Der er to store grunde til at jeg ikke er gået igang med at skære sådan en halloween lampe selv.

1. Hvor i alverden skulle jeg stille sådan en kæmpe når nu vi bor i en lejlighed, synes ikke den skal sidde i vinduet og kigge ned på gaden - der er ballade nok på Nørrebro.

2. Jeg har en voldsom og mærkelig fobi for meget skarpe knive - og jeg ved at de ikke er til at skære i med mindre det er en skarp kniv.

Nu har jeg så købt en - ikke til at skære hoveder i men til at bruge i maden. Tankevirksomheden har været nogenlunde som følger: Scrapbooking udfordring har med Halloween at gøre, jeg laver et lille papirgræskar hoved til kortet, jeg kunne lave en græskarlampe formet kage til min fødselsdag, så kunne man jo lave nogle bunde hvor der også var græskar i, der bliver græskar til overs, jeg laver en Pumpkin Pie til Anders det er 13 år siden han sidst har fået det.

Altså slæber jeg sådan en kæmpe sag med hjem fra fakta i dag. Faktisk vejer de ikke ret meget - det kom meget bag på mig hvor lette de er.

Et styks stort græskar.

Der er temmelig meget kød i sådan et græskar selvom det er hult i midten. Men der er brugt et halvt græskar og der der til to store Pumpkin Pie's og til to store kager til fødselsdagen. Der dufter i hele hytten af tærte... uhmm...

Pumpkin Pie.

Tæt på.

Det er lidt svært at se på billedet, men overfladen på kagen bliver helt karamelagtig.

Et stykke kage.

Kagen smager rigtigt godt, men den skal være kold. Og så er det lækkert med flødeskum på. Synes faktisk det ligner hjemmelavet leverpostej på billedet, men sådan smager det bestemt ikke.

Jeg kan varmt anbefale denne opskrift til alle, det er så lækkert.

Opskrift på tærtebunden.

Opskrift på fyldet.

I opskriften skal der bruges Light brown sugar - det kan købes i Føtex ellers kan det byttes ud med Puddersukker eller almindeligt sukker - så bliver smagen bare lidt anderledes.

3 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Den ser rigtig spændende ud den tærte!
Jeg har en lille trappe foran min dør og plejer at lave en græskarmand, men jeg har selvfølgeligt glemt at få et græskar med hjem fra min mor og Pap. Så nu må vi se om jeg når det i år.

Grith sagde ...

Hej Miss.

Tak for din kommentar, synes det er så hyggeligt når folk skriver.

Det er en god tærte, passer rigtigt godt til jul, nu vi ikke har tradition for Halloween herhjemme.

Knus Grith

Pernille på 1. sagde ...

Hvor ser den skøn ud din Pumpkin Pie, og ja jeg kan godt se det er lidt besværligt at have en græskarmand når man bor i lejlighed, det gør jeg jo også så jeg har heller ikke den tradition mere. Jeg fornemmer også at Halloween ikke er så udbredt i Danmark.

Knus og god søndag